De globale klimaforandringer har størst konsekvens for de mennesker, som er afhængige af naturressourcer. Kvinder over hele verden må tilpasse deres liv til et foranderligt klima.
Flere ekstreme vejrbegivenheder, tørke, storme og oversvømmelser har indvirkning på økonomisk udvikling og migrationsmønstre. Især i Afrika forværrer sociale og økonomiske samfundsstrukturer situationen for de afrikanske kvinder.
Forskning har vist, at kvinder betaler den højeste pris for klimakatastrofer, alvorlige vejrbegivenheder og klimaforandringer forårsaget af kulturelle normer og en ulige fordeling af roller, magt og ressourcer især i udviklingslande.
Ifølge en 2015-rapport fra FN’s Department for Økonomiske og Sociale Anliggender(DESA), er omkring to-tredjedele af den kvindelige arbejdsstyrke i udviklingslande involveret i landbrug og tallet er endnu større i landområderne.
Kvinder presses og fattigdommen forværres
I en ny artikel fra UN Africa Renewal, et FN-organ der undersøger og analyserer økonomiske og udviklingsmæssige udfordringer i Afrika, kan man læse om, hvordan Afrikas kvinder bærer klimaforandringernes tungeste byrder.
Artiklen argumenterer for, at i takt med at naturressourcer bliver stadig sjældnere som følge af klimaændringerne udsættes kvinderne for store udfordringer.
Især tørre områder i subsaharisk Afrika og Sahel-regionen, hvor klimaforandringerne forværrer fattigdom, er kvinder uforholdsmæssigt hårdt ramt på grund af deres tætte forbindelser til natur og miljø.
Ud over deres arbejde i landbruget, er kvinder i landdistrikterne ansvarlige for husholdningen, de henter vand, kul og brænde til madlavning og opvarmning. Ifølge FN har 37% of Afrikas befolkning 30 min. eller mere til en sikker vandkilde.
De synlige konsekvenser af klimaændringerne i Afrika er slående: Skovrydning, oversvømmelser, tørke, jorderosion, kystnære storme og ændrede vejrmønstre – og indvirkningen på de afrikanske kvinder er til at tage og føle på.
Som en konsekvens, må kvinder gå længere afstande for at hente vand til madlavning, vask og drikke ifølge en undersøgelse af Women’s Environment and Development Organization ( WEDO ), en gruppe, der siden 1991 har advokeret for equality and environmental integrity.
Artiklen nævner et eksempel, hvor regntiden i landdistrikterne i Senegal er kortere end før i tiden. Det har medført 35% nedgang i den samlede nedbør i løbet af de sidste to årtier.
I Kenya har mennesker, der bor omkring Mount Kenya, bemærket, at sneen på toppen af bjerget næsten er forsvundet. Det betyder mindre vand til landbrug og andre landbrugsmæssige anvendelsesformål. Resultatet bliver, at kenyanske kvinder må gå mange kilometer i søgen efter vand til husholdningsbrug.
Find artiklen fra UN Africa Renewal her
Hvorfor er kvinder mere sårbare overfor klimaforandringer end mænd?
Årsagerne er mange. Manglende adgang til information og uddannelse, begrænset mobilitet, magtstrukturer og kvindens traditionelle rolle som familiens omsorgsgiver binder kvinderne til hjemmet. Jo værre katastrofen er, jo større betydning får kønsrollemønsteret.
Ejendomsretten er et andet problem. I Mali, hvor over 50% af kvinderne arbejder i landbruget, ejer kun 5 % af kvinderne deres egen jord, ifølge en rapport fra Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO).
Selv i lande, der klarer sig relativt godt økonomisk, såsom Botswana og Kap Verde, ejer kun 30% af kvinderne juridisk egen jord, selv om omkring 50 % er involveret i landbruget.
Men klimaændringerne kan også fortrænge kvinder fra deres hjem, så de bliver internt fordrevne eller flygtninge.
Data fra Center for International Disaster Information (CIDI), en gren i det amerikanske udviklingsprogram USAID, demonstrerer, at ekstreme vejrforhold, især tørke, i det sydlige og østlige Afrika, har tvunget mange kvinder til at migrere.
Ifølge FN Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), er kvinder og unge piger ikke overraskende de mest sårbare flygtninge. De risikerer at blive handlet til sex eller oplever kønsrelateret vold i flygtningen lejre. Kvinderne kan blive overfaldet, når de vover sig ud af det beskyttede miljø i søgen efter vand og brænde.
Politisk fokus på køn, kvinder og miljø
FN´s Miljøprogram (UNEP) udgav i maj 2016 den første omfattende globale vurdering af køn og miljø: Global Gender and Environment Outlook (GGEO).
GGEO anderkender vigtigheden af køn i et miljømæssigt perspektiv og er et talerør for et netværk af kvindelige ministre og ledere i miljøspørgsmål (Network of Women Ministers and Leaders for the Environment).
GGEO tjener til at belyse sammenhænge mellem køn og miljø, og til at bidrage til politiske beslutninger rettet mod at øge lighed mellem kønnene.
Kønsdifferentierede konsekvenser som følge af klimaforandringer intensiverer de begrænsninger som kvinder, der er afhængige af landbrug og naturressourcer, oplever.
Man kan også læse om, hvordan ændringer i miljøet påvirker mænd og kvinder forskelligt grundet eksisterende kønsrolle-dynamik og ulighed. Kønnenes status i samfundet kan påvirke de mestringsstrategier og valg mænd og kvinder har tilgængelige, for at blive agenter for forandring og bæredygtig udvikling.
UNEP har også demonstreret forståelse for kønsdynamikker og differentiering i hver region, land og kontekst hvor interventionerne er implementerede.
Forholdende uddybes i strategien UNEP Policy and Strategy for Gender Equality and the Environment 2014-2017
Kvinder er både udsatte – og hovedaktører i bekæmpelsen af klimaforandringer
Ligesom kvinder er uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimapåvirkninger, spiller de også en betydelig rolle i arbejdet for forebyggelse af klimaændringer, i det mindste i det små, og kan endda virke som agenter for social forandring og hjælpe deres samfund med at tilpasse sig.
“Kvinder har faktisk en vigtig rolle som game changers og ledere i klimaforandringer,” forklarer Rahel Steinbach, programmedarbejder ved UNEP Division of Technology, Industry and economics.
Steinbach tilføjer, at kvinder kan bringe energieffektive og vedvarende energikilder tættere til dem, der har brug for dem gennem iværksætteri, et mål, der bliver fremmet gennem et nyt UN Women og UNEP initiativ kaldet Women’s Entrepreneurship for Sustainable Development – kvindelige iværksættere for bæredygtig udvikling.
“Håbet er, at kvinder snart kan ophøre med at være ofre for klimaændringer og blive agenter for social forandring”
Rahel Steinbach, programmedarbejder ved UNEP
Programmet sigter mod at blive globalt, men starter i seks lande, to af dem i Afrika: Marokko og Senegal. Andre lande er Bolivia, Indien, Indonesien, og Myanmar. Det vil uddanne kvinder i bæredygtige energiteknologier og undervise i finansiering for kvindelige iværksættere.
Sol og affald – energi og profit
En Ugandisk-baseret virksomhed, kaldet Solar Sister, samarbejder med 1.500 kvinder i Nigeria, Tanzania og Uganda for at distribuere udstyr til solenergi i landdistrikterne Afrika, hvor petroleum er en meget udbredt energikilde.
Formålet med initiativet er at få kvinderne til at støtte støtte bæredygtig udvikling samt skabe en fast indkomst i en tid med ustabile og uforudsigelige klimaforhold. Kvinderne køber sol-baserede lamper, telefon-opladere og paneler til en lav pris, og derefter prismærker de varerne og putter fortjenesten i lommen.
Et andet fælles program mellem UN Women og UNEP – Women Empowerment through Climate-Resilient Agriculture, hjælper kvinder i landbruget med at anvende ny teknik og teknologi – især modstandsdygtige frø – for at sikre, at landbruget er bedre i stand til at modstå tørke og oversvømmelse, siger Seemin Qayum, en politisk rådgiver fra UN Women, om bæredygtig udvikling.
Ofte ender en stor del af de afgrøder der ikke kan sælges grundet mangel på markeder og ordentlig lagerfaciliteter, som affald. Målet med projektet er, at landbrugsprodukter skal nå ud til større markeder, ikke kun til de lokale, hvor overskuddet vil være højere.
