Faktaboks: Hvad er en COP?
COP´en (Conference of the Parties) er det øverste organ i klimaforhandlinger. Under COP'en er der nedsat to permanente underorganer, Subsidiary Body of Scientific and Technical Advice (SBSTA) og Subsidiary Body of Implementation (SBI), som støtter COP'ens arbejde ved at rådgive, gennemgå og sikre implementering af dens beslutninger.
SBSTA og SBI mødes også under den årlige COP. COP'en varer som regel ca. 14 dage og alle lande, der har underskrevet Klimakonventionen, er repræsenterede. Typisk deltager flere tusinde delegerede fra medlemslandenes regeringer, observatørorganisationer, journalister samt erhvervs- og civilsamfundsrepræsentanter.
I alt har der været afholdt 21 klimakonferencer, den seneste var COP21 i Paris, Frankrig, december 2015. Den næste bliver som bekendt afholdt i Marrakech, Marokko, fra den 7. – 18. november 2016.
Kilde: Energi- Forsynings- og Klimaministeriet
Når verdens ledere mødes i november til de tilbagevendende klimaforhandlinger – COP´en – bliver det i fælles forsøg på at nå til enighed om omfanget og definitionen af de rige landes klimafinansiering til de fattige lande.
COP22 bliver også kaldet ’Action Cop’, og vil fokusere på hvordan de formelle krav og prioriteringer i Paris-aftalen bedst opnås, især i forhold til tilpasning, gennemsigtighed, teknologi, afbødning, kapacitetsopbygning, tab og skader.
Salaheddine Mezouar, præsident for COP22 i Marokko, udtaler, at konferencen også er “en mulighed for at lade stemmerne fra de allermest klimaskrøbelige lande blive hørt, i særdeleshed afrikanske lande og østater. Det haster med at få handlet på spørgsmål forbundet med stabilitet og sikkerhed,” forklarer han.
De vestlige lande er de største udledere af CO2, og det går især udover landene i det globale Syd. Udviklingsøkonomier skal have hjælp til at tilpasse sig klimaforandringerne og omstille sig til grøn økonomi.
Ban Ki-moon vil opbygge momentum på FN´s generalforsamling
FN´s helt centrale organ, generalforsamlingen (UNGA) afholdes i disse dage for 71. gang i New York. Repræsentanter fra 193 medlemslande diskuterer presserende emner og politik for at bekæmpe verdens kriser.
Sidste år blev verdens ledere enige om den skelsættende Paris Agreement on climate change, og indsatsen for at adressere den globale trussel fortsætter nu på FN´s generalforsamling.
Paris-aftalen var en vigtig milepæl, men det næste store skridt bliver, at landene formelt tilslutter sig aftalen og får sat aftalen i kraft.
Som optakt til COP22 samler FN´s generalsekretær Ban Ki-moon verdens ledere til en særlig begivenhed 21. sept. for at demonstrere fremgang og opbygge momentum til ikrafttrædelsen af Paris-aftalen i år.
Paris-aftalen anses at være verdens første bindende internationale klimaaftale, hvor deltagende lande blev enige om at holde den globale temperaturstigning under to grader. 195 lande tilsluttede sig aftalen i december 2015 ved UNFCCC, den mangler dog stadig at blive ratificeret af alle lande.
“We have no time to waste, and much to gain,” siger Ban Ki-moon. “To build further momentum, I have asked leaders to come to New York with their instruments of ratification or to publicly commit to joining the agreement before the end of 2016,” fortsætter han.
Kina og USA, verdens største udledere af drivhus-gasser, annoncerede tidligere på måneden deres planer om formelt at ratificere aftalen i fælles erklæring. Paris-aftalen bliver sat i kraft 30 dage efter at mindst 55 lande, der tilsammen udgør mindst 55% af den globale udledning af drivhus-gasser, frembringer deres lovmæssigt bindende dokumenter til gennemsyn.
“I am hopeful and optimistic that we can do it before the end of this year and before my term as Secretary-General of the United Nations ends,” pointerer Ban Ki-moon.
Indtil videre har 27 lande ratificeret Paris-aftalen, hvilket svarer til 39 % af de totale udledninger af drivhus-gasser.
FN og civilsamfund deltager i optaktsmøder over hele verden
Sideløbende med FN´s generalforsamling finder den årlige begivenhed Climate Week NYC sted fra 19.- 25. sept., ligeledes i New York.
Det er The Climate Group, der har indkaldt erhvervs- og statsledere for at støtte overgangen til nul-udledning og dele visionen om en stærk low carbon economy – en bæredygtig økonomi der bygger på et princip om produktion- og energiudvinding gennem processer eller teknologi (vind- og solenergi), der producerer elektricitet med et betydeligt lavere udslip af kulstof end ved konventional el-produktion med fossile brændstoffer som kul og olie.
Hovedbegivenheden på Climate Week – som kredser om udbyttet af Paris-aftalen – ‘Securing a Paris Dividend: Leadership and innovation for a strong, sustainable economy,’ bliver gæstet af prominente talere som John Kufuor, den tidligere ghanesiske præsident, og præsident for Verdensbanken, Jim Yong Kim samt FN generalsekretæren´s særlige udsending for klimaforandringer, Prakash Javadekar.
En anden planlagt begivenhed ledes af UN Private Sector Forum, der vil fokusere på at realisere FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling – the Sustainable Development Goals (SDGs), herunder mål nr. 13 – Klimaindsats.
I UNESCO´s hovedkvarter i Paris holder Working Group Meeting of the Climate and Clean Air Coalition (CCAC) møde 20.- 21. september. Fokus bliver på at lære mere om fremskridt og indvirkning af CCAC-initiativer gennem interaktive sessioner. Forberedelserne til ‘the High Level Assembly’ (HLA) i Marrakech – COP 22 – i UNFCCC-regi, vil også blive diskuteret.
I Marrakech organiserer UNESCO en begivenhed: ‘Indigenous Knowledge and Climate Change’ hedder denne internationale klimakonference om klimaændringer og oprindelige folk´s viden, som varer fra 2.- 4. november, lige inden COP22 løber af stablen.
Medværter på begivenheden er ‘the National Centre for Scientific Research’ (CNRS-France), Indigenous Peoples of Africa Coordinating Committee og Tebtebba. Konferencen er bla. støttet af den svenske stats udviklingsprogram og Frankrigs nationale forskningsenhed.