Avisen henviser til tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
De 200 millioner stammer fra en pulje på 4,4 milliarder kr., som Venstre-regeringen efter flygtningestrømmen sidste efterår overførte fra udviklingsbistanden til asylbehandling.
Men fordi regeringen senere har nedjusteret antallet af flygtninge fra 17.000 til 7.500 i år, skal man ikke bruge så mange udviklingspenge på asylbehandling, som man regnede med. Tallet for asylsøgere er nemlig tilsvarende reduceret fra 25.000 til 10.000.
Ministeriet oplyser, at de lavere asyltal betyder, at man har ’sparet’ 1,2 milliarder kroner, der altså alligevel ikke skal bruges på asylbehandling.
Men i stedet for at tilbageføre det fulde beløb overfører regeringen en milliard kroner og beholder 200 millioner, som man vil bruge til andre formål.
Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at det “nye og lavere skøn for Danmarks bruttonationalindkomst (BNI)” giver regeringen mulighed for kun at tilbageføres ca. 1 milliard kroner til udviklingsbistanden og stadig nå målet om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand”, skriver ministeriet i en mail til Politiken.
Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, er “glad for”, at man nu stadig kan nå regeringens mål om at bruge 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand. Men han tilføjer overfor Politiken, at regeringen opfatter de 0,7 pct. som et loft – eller en slags barre – over bistandens omfang, ikke et minimum.
Den omstridte ekstra milliard
Regeringen afsætter 1 milliard kroner ekstra i 2016 og 2017 til at hjælpe flygtninge i nærområderne for at undgå, at sult og nød driver dem til Europa. Den ekstraordinære indsats vil ikke mindst gå til syriske flygtninge og fordrevne.
”Regeringens stramme udlændingepolitik og EU’s aftale med Tyrkiet har ført til væsentligt færre asylansøgere i Danmark. Det betyder, at vi nu kan flytte flere penge over på at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter fremfor asylansøgere i Brande og Brønderslev,” siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Allerede i år planlægger Udenrigsministeriet at sende 525 millioner kroner ekstra afsted til hjælp i nærområderne. Penge, der ellers var afsat til præasyludgifter i Danmark. Og til næste år (2017) afsættes 475 millioner kr. ekstra på forslaget til finanslov til at hjælpe flygtninge i nærområderne.
Dermed stiger den humanitære bistand i 2016 til 2,35 milliarder og i 2017 til 2,375 mia. kr. Det højeste beløb, der nogensinde er afsat på finansloven til humanitære indsatser.
Planlægningen af den ekstraordinære indsats i nærområderne er allerede i fuld gang.
”Vores fokus er rettet mod Syrien og nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan. Men vi er også meget opmærksomme på situationen i Irak. Vi forventer en stærk stigning i antallet af flygtninge på grund af kampen mod ISIL. Vi ser også på Libyen og andre lande i Afrika, der trues af ustabilitet og konflikt, og som sender flygtninge og migranter på tværs af Middelhavet,” siger Kristian Jensen.
De ekstra penge til nærområderne vil blandt andet gå gennem EU, der spiller en central rolle, når det kommer til at håndtere flygtninge og migranter.
Men der kan ifølge Kristian Jensen også blive tale om at give betydelige bidrag gennem fonde og programmer i regi af Verdensbanken og FN-systemet samt via danske og internationale nødhjælpsorganisationer.
