Kristian J. vil forligsbelægge u-landspolitikken

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ingen af delene er bindende formelt juridisk set. Men på Chrisrtiansborg er der en verden til forskel, skriver netmediet altinget søndag.

For med et politisk forlig medfølger en præcedens – eller norm om man vil – om større inddragelse af forligspartnere. Omvendt ligger der også en forventning fra regeringen om, at parterne støtter op, så længe prioriteringer og politikker ligger indenfor strategien.

Forligsparter indgår et slags ”kvasi-regeringsgrundlag” på de enkelte fagområder, som giver parterne vetoret i en række sager, hvis forliget er blevet brudt, forklarer Flemming Juul Christiansen til altinget. Han er lektor på Roskilde Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om politiske forlig.

Den løbende inddragelse af de udviklingspolitiske ordførere i gennemførelsen af de tidligere strategier har da også været ”overskuelig”, lyder det fra DIIS-forsker Lars Engberg-Pedersen:

”Strategien har mest fungeret som en ramme for, hvordan man generelt skulle arbejde indenfor dansk udviklingsbistand.” 

Den nuværende strategi ’Retten til et bedre liv’ blev forhandlet på plads som en politisk aftale af dav. udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i 2012, hvor alle politiske partier i sidste ende bakkede op om strategien efter en række indrømmelser fra ministeren.

Hos Radikale håber man på en bred aftale, der bliver forligsbelagt. 

”Det åbner for, at Folketinget og forligspartier bliver mere involveret i udmøntning af bistanden. Der skal fortsat være rådgivende organer og en overordnet sigtelinje. Men der er mange ting som eksempelvis størrelsen af den bilaterale og multilateral støtte samt støtten til civilsamfundet, vi kan diskutere,” siger Martin Lidegaard  til netmediet.

I en opdatereret version af strategien, der er rundsendt til u-landsinteresserede (herunder Globalnyt, red.), har man bl.a. indskrevet, at bistanden skal ligge på ”minimum” 0,7 procent af BNI (bruttonationalindkomsten), og at det ikke er et mål i sig selv at ramme præcis 0,7 pct., som er regeringens målsætning.

Dermed er strategien mere langtidsholdbar, hvis flertallet skifter igen, mener Lidegaard.

Se også vor omtale på 

https://globalnyt.dk/content/regeringen-fjerner-loft-bistand-til-de-fattigste-lande