Hans Peter Dejgaard
Hans Peter Dejgaard (1956) har i mange år arbejdet som konsulent med udviklingslande, miljø og klima i Asien, Afrika, Latin Amerika og Østeuropa.
Var som nyuddannet ingeniør med til udvikle de første mobiltelefoner hos Nokia. Medstifter af Nicaragua-komiteen og for IBIS været regional repræsentant i Mellemamerika og senere formand. Aktiv i 92-gruppen og formand for IDA Global Development.
Som formuleret af direktør i Dansk Lars Aagaard:
"Forventningen er, at prisen på vedvarende energi er på vej længere ned. Så skulle nogen få den pudsige idé at ville opføre et kulkraftværk i dag, risikerer de at blive udkonkurreret på prisen, næsten inden værket er opført. Investorerne sender pengene i den retning, hvor businesscasen er bedst. Så enkelt er det."
Siden Trumps sejr i sidste uge har truslen hængt som et spøgelse over klimatopmødet i COP22 i Marrakesh. Dette fik alle lande COP22 til at vedtage en erklæring med et stærkt signal Trump.
"Verdens lande har på COP22 sendt et stærkt signal om, at de stadig bakker op om Paris-klimaaftalen på trods af udsigten til Trump i det Hvide Hus. Arbejdet under den nye aftale er nu for alvor skudt i gang”, siger Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer fra Marrakesh.
COP22 cementerede indtrykket af, at der er solid global opbakning til den fortsatte indsats. Dette gælder også erhvervslivet, hvor 365 af USA’s 500 største virksomheder en fælles erklæring til Trump om, at USA skal fortsætte med at sætte ind mod den globale opvarmning, og at USA skal blive i Paris-aftalen.
De fattigste lande har de højeste ambitioner
Den måske mest interessante nyhed fra COP22 faldt i fredag på mødets sidste dag, hvor en gruppe af verdens 45 mest sårbare og fattige lande et nyt progressivt klima initiativ, der skal presse ambitionerne i vejret – og de rige lande til øge deres finansielle støtte. De 45 lande i den såkaldte "Climate Vulnerable Forum" er enige om, at de inden år 2020 vil have realiserbare planer for at omstille til 100 procent vedvarende energi, at de vil have som langsigtet mål, at være CO2-neutrale i 2050 samt at landene vil stramme ambitionerne i deres nationale handlingsplaner inden år 2020.
CVF-gruppen tæller lande som Costa Rica, Marokko, Etiopien, Tanzania, Bangladesh, Filippinerne, meget fattige lande som Niger samt en lang række østater som Tuvalu og Vanuatu. Alle lande, der er særligt truet af klimaforandringerne, og som afhænger af bistand udefra for at kunne gennemføre planerne.
EU’s energi- og klimakommissær, Miguel Arias Cañete lover fuld opbakning fra EU: "De forpligtigelser som Climate Vulnerable Forum i dag har påtaget sig, er både imponerende og inspirerende. De udviser moralsk lederskab med ægte vilje til handling. Det er lande, der allerede lever med klimaforandringerne, deres eksistens er på det yderste."
Som noget af det sidste, nåede COP22 på den sidste nat til enighed om en fond for klimatilpasning i u-lande. Det lykkedes undervejs at rejse 82 millioner dollar i startkapital til fonden, selv om u-landenes behov er meget større. Pengene kom fra Sverige, Tyskland, Italien og Belgien. Mens Danmark er fraværende med tilsagn, efter at regeringen har skåret klimapuljen ned til 300 mio. kr. (sammenlignet med 500 mio. kr. under tidligere regering).
USA og Kina lederskab
Afgørende for Paris-aftalen var Kina og USA. Heldigvis fastholder Kina sin offensive og ambitiøse klimapolitik, som står tydeligt i landets 5-års plan. Som USAs afgående udenrigsminister John Kerry sagde i sin tale i Marokko, så investerede Kina alene sidste år mere end 100 mia. dollars i vedvarende energi.
Med USAs ændrede klimapolitik med Trumps, ligger presset på EU for at indtage det globale klima-lederskab sammen med Kina. Mens Trump satser på byggesektoren i USA og lukker øjnene for konsekvenser af automatisering og teknologi, har netop Kina og EU store muligheder for at bygge på den teknologiske udvikling af fremtidens industrisamfund, fremtidens job og indtjening baseret på vedvarende energi, cirkulær økonomi og bæredygtighed.
”Samtidigt er det dog tindrende klart, at der er brug for øget ambition hurtigt, hvis Paris-aftalens mål skal kunne nås – og her nåede forhandlingerne ikke langt nok,” siger Troels Dam Christensen. EU bør til 2018 COP'en melde et øget ambitionsniveau (sammenlignet med de vedtagne 40 procent reduktion i år 2030 målt i forhold til 1990-niveauet). Eftersom de forpligtigelser som verdens lande foreløbigt har meldt ind på implementeringen af Paris-aftalen, betyder, at kloden på kurs mod at blive 3,5 grad varmere ved udgangen af dette århundrede. Dvs. langt over Paris-aftalens målsætning om at begrænse stigningerne til mellem 1,5 og maksimum 2 grader.
