Udviklingsministre gennem tiden
Minister for udviklingsbistand eller nu minister for udviklingssamarbejde – i daglig tale blot udviklingsminister – er en ministerpost, der har ansvaret for Danmarks udviklings- og bistandspolitik.
Udviklingsministeren har aldrig haft sit eget ministerium, men betjenes af udenrigsministeriet.
Embedet blev etableret af regeringen Nyrup Rasmussen pr. 25. januar 1993. Der har dog tidligere været tilløb til en selvstændig ministerbetjening.
I regeringen Hilmar Baunsgaard (1968-1971) var kulturminster Kristen Helveg Petersen (R) også minister for teknisk samarbejde med udviklingslandene samt nedrustningsspørgsmål.
I regeringerne Anker Jørgensen II, III og IV var Lise Østergaard (S) minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål i 1977-1980.
Hun var kulturminister og minister for nordiske anliggender i 1980-1982 og mødeleder ved FNs verdenskvindekonference i Bella Center i København i juli 1980.
I regeringen Poul Nyrup Rasmussen I (1993-1994) var Helle Degn (S) minister for udviklingsbistand. Hun indførte betegnelsen udviklingsminister.
I 1994-1999 var Poul Nielson (S) udviklingsminister. Han blev afløst af Jan Trøjborg (S) fra 1999 til 2000, som igen blev afløst af Anita Bay Bundegaard (R) fra 2000 til 2001.
I regeringen Anders Fogh Rasmussen I var Bertel Haarder (V) integrations- og udviklingsminister i 2004-2005. Derefter havde Ulla Tørnæs (V) posten i 2005-2010, efterfulgt af partifællen Søren Pind, der sad i embedet fra 23. februar 2010 til 3. oktober 2011.
I regeringen Helle Thorning-Schmidt var Christian Friis Bach (R) udviklingsminister og sad i embedet fra 3. oktober 2011 til 21. november 2013, da han trak sig fra posten.
Han blev efterfulgt af partifællen Rasmus Helveg Petersen fra 21. november 2013 til 3. februar 2014 (Helveg bliver snart direktør for instituttet for "politisk u-landshjælp" (DIPD) i København).
Frem og tilbage er lige langt
Derpå blev posterne som handels- og udviklingsministre slået sammen, og besat af socialdemokraten Mogens Jensen frem til valget i juni i fjor.
I den smalle Venstre-regering fra juni 2015 til november 2016 passede partiets næstformand, Kristian Jensen, hele verden, herunder u-landene og posten som udviklingsminister forsvandt nok engang.
Akkurat som da VK kom til i 2002 og udenrigsminister Per Stig Møller (K) også fik Danmarks udviklingsbistand under sig. Det varede kun nogle år, så genopstod posten som udviklingsminister.
Gennem årene har de været hidsig debat om berettigelsen af en selvstændig ministerpost for udviklingsbistanden. I det danske u-landsmiljø har opfattelsen ret entydigt været den, at det var en stor fordel med en selvstændig minister, der kunne kæmpe for bistanden.
Se Adam Moe Fejerskovs indlæg herom her på Globalnyt, da taburetten sidst forsvandt i 2015 på https://globalnyt.dk/content/problematisk-politisering-af-udviklingsministerposten
Det fremgår af sammensætningen af den nye borgerlige regering af tre partier, Venstre, Liberal Allliance og de konservative.
Tørnæs rykker dermed til udenrigsministeriet fra posten som uddannelses- og forskningsminister i den smalle Venstre-regering. Her tager Søren Pind over fra Tørnæs.
Det er ikke første gang, han kommer efter Tørnæs. Han afløste hende som udviklingsminister i 2010 ved Løkke Rasmussens første ministerrokade efter Anders Fogh Rasmussens afgang (V).
Tørnæs var den hidtil længst siddende minister for udviklingsbistand – hun sad i godt fem år, nemlig fra 18. februar 2005 til 23. februar 2010. Hendes officielle titel bliver nu minister for udviklingssamarbejde.
Det er ikke særlig længe siden, Ulla Tørnæs var dømt ude af dansk politik, da hun tabte borgmestervalget i hjemkommunen Holstebro med et brag, men sådan skulle det ikke gå – læs mere her
Et plus – trods alt
Uanset hvad er vurderingen rundt om i det danske u-landsmiljø, at en egentlig udviklingminister ikke mindst i en borgerlig regering vil være et plus for bistanden, sådan som vi kender den.
"Godt med en udviklingsminister. Endnu bedre med en erfaren af slagsen. Tillykke Ulla Tørnæs", skriver generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, således mandag på Twitter.
Skeptikere lægger dog til, at den nye ansvarlige ministers position i Venstre er anderledes svag end forgængeren, som var – og er – sit partis næstformand.
En af den nye ministers første opgaver bliver at bringe Danmarks nye udviklingsstrategi i hus – en opgave Kristian Jensen viede megen tid og oven i købet drog på landsturné med. Se meget mere her
Ulla Tørnæs understregede ved mandagens ministeroverdragelse på Asiatisk Plads, at den opgave hun glæder sig "aller aller mest til" er at fortsætte arbejdet med at styrke verdens kvinder.
Hun sagde ved samme lejlighed, at "jeg ved om nogen, hvllken forskel dansk udviklingsbistand gør derude og hvordan den er med til at skabe forandring for rigtig mange".
Tørnæs møder op i udenrigsministeriet med den store fordel, at det "beskidte arbejde" i form af omfattende milliardbesparelser i hjælpen til verdens fattige nationer allerede er gjort.
Undervejs har Kristian Jensen og Venstre-regeringen optrådt yderst konsekvent og på nærmest brutal vis bl.a. tilsidesat et folketingsflertals erklærede ønske om at genindsætte over en milliard kroner på u-landsbudgettet for 2015.
Spådommene om en kombineret post som handels- og udviklingsminister gik bemærkelsesværdigt nok ikke i opfyldelse. Det gør partileder Anders Samuelsens stilling som ny udenrigsminister stærkere.
"Styrket Kristian Jensen"
Til gengæld vurderer dagbladet Jyllands-Posten mandag, at det styrker Kristian Jensens stilling i Venstre at forlade udenrigsministerposten til fordel for jobbet som finansminister.
I juni 2014 var han tæt på at vælte Lars Løkke som formand for Venstre på et dramatisk hovedbestyrelsesmøde i Odense. I stedet indgik de to en aftale: Jensen fik mere magt som næstformand, mens Løkke beholdt sin formandspost.
Siden har der været spekuleret i, om en del af aftalen var, at Kristian Jensen skulle have førsteret til den magtfulde post som finansminister.
Et træk, der af iagttagere blev tolket som et forsøg på at høste international erfaring og dermed lukke et af hullerne i CV'et.
Nu kan Kristian Jensen sætte sig til rette i finansministeriet og dermed sætte en streg under rollen som kronprins. Normalt er næstformandsposten adgangsbillet til et roligt formandskifte, skriver avisen.
Da han overdrog sin post på Asiatisk Plads mandag efter 518 dage på taburetten sagde departementschefen i udenrigsministeriet, Ulrik Vestergaard Knudsen, at "vi er jo vant til, at finansministeriet skærer i vore ambassader osv".
"Men det er første gang, de også konfiskerer vores minister. Du er det største røveriudbytte nogensinde. Vi kommer til at savne dig. (..).
Kristian Jensen takkede til gengæld for tiden sammen med de "diplomatiske ord-ninjaer" hjemme og ude.
Disse områder overgår fra udenrigsministeren til ministeren for udviklingssamarbejde (Tørnæs):
- sager om såvel multilateral som bilateral udviklingssamarbejde, bortset fra bistand til Palæstina, Naboskabsprogrammet målrettet EU’s nabolande mod øst og sydøst, Det Dansk-Arabiske Partnerskabsinitiativ samt Freds- og Stabiliseringsfonden
- den departementale ekspedition af sager om disse forretningsområder sker i Udenrigsministeriet under ledelse af ministeren for udviklingssamarbejde og på dennes ansvar
Karen Ellemanns nye ministerjob
Udenrigsministeriet skal atter betjene en Ellemann, idet Uffe Ellemann-Jensens datter, Karen Ellemann, der hidtil har været social- og indenrigsminister, overtager hvervet som minister for ligestilling og nordiske anliggender – en ny kombipost som minister.
Den 47-årige tidl. folkeskolelærer, der har siddet i Folketinget i ni år, er også bror til Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
Nu 75-årige Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister i VK-regeringen fra september 1982 til januar 1993.
Disse sagsområder overgår fra udenrigsministeren til ministeren for ligestilling:
- ressortansvaret for ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder og sager om Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd i 2019-2021
- den departementale ekspedition af sager om disse forretningsområder sker i Udenrigsministeriet under ledelse af ministeren for ligestilling og på dennes ansvar
Ni kvinder i det nye kabinet
Der er blevet plads til ni kvinder ud af de i alt 22 ministre i Lars Løkke Rasmussen III-regeringen. Hele ministerlisten ser således ud:
- Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
- Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
- Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)
- Finansminister Kristian Jensen (V)
- Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V)
- Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)
- Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA)
- Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V)
- Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
- Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
- Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann (V)
- Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)
- Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
- Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)
- Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V)
- Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
- Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
- Børne- og socialminister Mai Mercado (K)
- Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
- Kulturminister og kirkeminister Mette Bock (LA)
- Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
- Ældreminister Thyra Frank (LA)