Ulla Tørnæs gjorde en forskel, da hun sidst var udviklingsminister 2005-2010. Hun fik alverdens topledere til at fokusere på udviklingsmål 3 – MDG 3 – om ligestilling og kvinders muligheder, og hun viste, at Danmark mente det alvorligt med kvinders lige rettigheder.
Hun satte virkeligt blus på fakkelkampagnen – ”2015 Call to Action” – og den gav genlyd internationalt.
Det var en kampagne, der fik regeringer, internationale organisationer, den private sektor, civilsamfund og fremtrædende enkeltpersoner til at modtage en fakkel og med den forpligte sig til at gøre noget ekstra for ligestilling og kvinders muligheder.
I 2008 var det blevet til flere end 100 løfter om en ekstra indsats, og en midtvejsstatus i 2009 konkluderede, at løfterne faktisk blev omsat i praksis.
“Does it work? Yes, it works”, sagde Ulla Tørnæs, der ikke mindst var glad for at kunne give en fakkel til Hillary Clinton, dengang udenrigsminister, Michelle Obama, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og Liberias præsident Ellen Johnson-Sirleaf.
Hun syntes også det var forrygende, da en kvindelig skiløber og ingeniør fra Cisco plantede et fakkelbanner på Nordpolen.
Fakkelkampganen kørte i mere end to år, og udviklingsministeren rejste aldrig ud i verden uden en fakkel i kufferten.
Kampagnen var en smart ide undfanget af et reklamebureau, sat på skinner i udenrigsministeriet og bragt til tops af Ulla Tørnæs.
Det var også i hendes ministertid, at den danske handlingsplan til gennemførelse af sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed blev opdateret og udvidet, ligesom hun var med til at forberede en international MDG3 konference om kvinders muligheder og beskæftigelse i marts 2010.
Åbnede ambassaden i Mali
Ulla Tørnæs åbnede i 2006 den første ambassade i Mali og iværksatte her det langsigtede partnerskab med dette vestafrikanske land – et partnerskab om fattigdomsbekæmpelse, ligestilling og erhvervsudvikling med særlig fokus på forbedring af kvindernes vilkår.
Derfor kan man også håbe – forvente – at hun vil have samme fokus på kvinderne, når hun gennemfører den nye landepolitik for bistanden til Mali, der blev vedtaget i foråret.
Danmark skal være værtsland for verdens største anti-korruptionskonference i 2018, og det skal være Ulla Tørnæs tilgivet, at hun ikke nævnte fokus på kvinder, da hun annoncerede værtsskabet.
Men det havde været rart at se udviklingsministeren citeret for et fokus på kvindernes forbedrede muligheder og medvirken til demokratisk udvikling, da hun som en af sine første opgaver mødtes i København med Burkino Fasos finansminister.
Gamle løfter
Ulla Tørnæs er på hjemmebane som udviklingsminister og har desuden en erfaren stab af embedsmænd ved sin side.
Dertil kommer, at hun har ansat sin tidligere rådgiver fra uddannelses-og forskningsministeriet og politiske rådgiver fra Europaparlamentet som rådgiver i udenrigsministeriet, Marianne Lynghøj Pedersen. Hun er tiltrådt den 2. december.
Parret med engagement kan man kun forvente, at hun vil følge op på det løfte, hun gav omkring udviklingsmål 3 og fakkelkampagnen. Hun lovede da, at Danmark ville fordoble sin øremærkede bistand til ligestilling og kvindes muligheder i 2010.
Hun understregede da, at MDG3 var et mål i sig selv og et mål for at nå de øvrige udviklingsmål – 2015-målene.
FN’s ny verdensmål for bæredygtig udvikling (dagsorden 2030), der har erstattet 2015-målene, har som mål 5 af de 17 mål ”Ligestilling mellem kønnene”, og Danmark var aktiv i forarbejdet for at sikre ikke mindst dette mål.
Naturligvis har en udviklingsminister andet at se til end kvinders lige rettigheder og muligheder.
Og dog: Om det gælder økonomisk vækst, fred og sikkerhed, sammenkædning af udviklingsindsatser og humanitær bistand, menneskerettigheder eller demokratisk udvikling:
Kvinders lige rettigheder og aktive deltagelse i udviklingen er afgørende for bæredygtig udvikling. Det ved udviklingsministeren og lad os se hende i fornyet aktion. Fakler er ikke nødvendige. Engagement er.
Se også
https://globalnyt.dk/content/ulla-toernaes-tilbage-som-udviklingsminister
