Fakta
Dansk Industri DI og Dansk Erhverv DE er Danmarks to største erhvervsorganisationer. DE har godt godt 17.000 medlemmer mod DIs godt 10.000. Ser man på lønsum er DI dog langt størst. Ud af medlemmerne af Dansk Arbejdsgiverforenings samlede lønsum udgør DI godt 62% og DE 17%.
DI, på engelsk Confederation of Danish Industry, er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation med 1,2 mio. medarbejdere i Danmark og udlandet. DI har kontorer I Bruxelles og i USA,( New York, og Washington), Mexico, Brasilien, Rusland, Kina, Tanzania og Indien. Derudover har DI flere regionalforeninger, otte branchefællesskaber og ca. 80 medlemsforeninger. DI's medlemsvirksomheder er producenter og distributører og handler med varer, service og rådgivning i Danmark og internationalt. Traditionelt har de tunge industrivirksomheder været organiseret i DI hvorimod DE i højere grad har været handelsvirksomhedernes organisation. De traditionelle skel er imidlertid under opløsning, så mange virksomheder i dag er medlem af begge organisationer. Dansk Erhverv er ligeledes en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Den repræsenterer mange små og mellemstore virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd samt transport. Dansk Erhverv, på engelsk The Confederation of Danish Enterprises hed tidligere Det Danske Handelskammer. Organisationen har til huse i den gamle Børsbygning i København og har afdelinger i provinsen og i Bruxelles. Organisationerne leverer rådgivning, uddannelse og andre ydelser til medlemmerne forhandler overenskomster med fagbevægelsen og varetager derudover den politiske fortalervirksomhed for danske virksomheder.
OECD-Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en række anbefalinger indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption fra regeringerne i de 44 tilsluttede lande til multinationale virksomheder, der opererer i eller ud af de pågældende lande. Retningslinjerne er opdateret flere gange senest i 2011.
Retningslinjerne er ikke bindende men fastlægger en række principper og standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd i en global kontekst i overensstemmelse med gældende love og internationalt anerkendte standarder. Retningslinjerne er den eneste multilateralt anerkendte og omfattende kodeks for ansvarlig virksomhedsadfærd, som regeringerne har forpligtet sig til at indføre.
Retningslinjerne danner baggrund for Mælings og Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd MKIs afgørelser.
Siden Corporate Social Responsability CSR, for alvor kom på dagsordenen i Danmark i begyndelsen af 2000tallet er de globale miljømæssige udfordringer vokset markant. Virksomhedernes dobbeltrolle, som dem der skal generere økonomisk vækst, og samtidig gennem Danmarks tilslutning til OECDs retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, være med til sikre menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption og ikke mindst udvikling af fremtidens bæredygtige løsninger, er kommet endnu mere i fokus.
CSR er blevet mainstream
Kravene til virksomhedernes CSR har været stigende siden den første danske nationale handlingsplan for virksomhedens samfundsansvar kom i 2008. I 2009 blev årsregnskabsloven ændret med krav om at de største danske virksomheder skulle aflægge rapport om deres CSR aktiviteter i ledelsesberetningen, og siden er kravene til CSR rapportering blevet skærpet af flere omgange. En udvikling som DE ifølge Lehmann forventer vil fortsætte, så virksomhedernes vækstpotentiale ligger i at fremme vækst som inkluderer både, kvalitet, produktivitet og ansvarlighed. Krüger Falk fremhæver at CSR er blevet mainstream. Det er et prioriteret område som der arbejdes systematisk med i både DI og DE. Arbejdet kan ikke afgrænses til et enkelt fagområde og omfatter derfor mange afdelinger og forskellige specialister.
Begge organisationer har etableret CSR virksomhedsnetværk og derudover arbejdes der direkte med branchespecifikke CSR spørgsmål i forhold til de mange brancheforeninger som er medlem af DE og DI. Som CSR ansvarlige skal Krüger Falk og Lehmann sikre at medlemsvirksomhederne er opdateret med hensyn til kravene til samfundsansvar og rådgive de enkelte virksomheder om muligheden for at styrke CSR indsatsen.
Fra filantropi til forretningsmulighed
I 2012 vedtog regeringen Danmarks anden handlingsplan for virksomheders samfundsansvar under overskriften "Ansvarlig vækst". Handlingsplanen satte en ny retning for Danmarks CSR indsats med fokus på at vækst og ansvarlighed skal gå hånd i hånd.
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har fokus på at CSR kan være med til at optimere virksomhedernes forretning. Ved at have styr på ressourceforbruget udviser virksomhederne miljøansvarlighed samtidig med at de opnår en gevinst på bundlinjen. Er man i stand til at udvikle nye miljøvenlige løsninger på kendte problemstillinger får man adgang til et globalt marked, for miljøudfordringerne er mange steder de samme selvom de optræder med forskellig styrke forskellige steder i verden.
Tidligere tiders mere filantropiske tilgang til CSR er forbi og Krüger Falk understreger at selvom filantropi kan være fint, så må det ikke forveksles med CSR. Den gammeldags opfattelse af CSR hvor virksomheden først tjener sine penge og så f.eks. bygger en skole eller en sundhedsklinik er forældet. Man kan ikke købe sig til aflad. CSR indsatsen er nød til at være en integreret del af virksomhedens samlede adfærd. Først må virksomheden sikre sig at den udviser ”Due diligence” nødvendig omhu i henhold til OECDs retningslinjer når det gælder basis forretningen og dernæst søge at optimere de enkelte funktioner og værdikæder i forhold til CSR.
Grænser for ansvarlighed
At udvise ”Due diligence” lyder måske enkelt, men det kan være lettere sagt end gjort. Mange af DI og DEs medlemsvirksomheder opererer internationalt også i udviklingslandene hvor myndighederne ikke nødvendigvis løfter deres del af opgaven med at sikre arbejdsmiljøet. Udviklingslandene har brug for at øge deres eksport og tiltrække udenlandske investeringer. Men hvor går grænsen for virksomhedens ansvar når den opererer i lande hvor den lovgivning der skal beskytte arbejdstagerne er svag eller ikke eksisterende og myndighedernes tilsyn i bedste fald mangelfuldt?
Både Krüger Falk og Lehmann nævner sagen om den tragiske nedstyrtning af Rana Plaza i Dhaka. Bygningen husede fem tekstilfabrikker som blandt andet leverede til amerikanske og europæiske tøjmærker. Mere end 1.100 tekstilarbejdere omkom og over 2000 blev alvorligt såret da bygningen styrtede sammen i 2013. Sagen fik et lokalt juridisk efterspil, men organisationerne Clean Clothes Campaign Danmark og Aktive Forbrugere indbragte i tillæg en dansk beklædningsvirksomhed som havde fået produceret i Rana Plaza for Mælings og Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd MKI.
MKI blev oprettet i 2012 og behandler sager om klager over overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
Gennem mægling og dialog er det tanken at institutionen skal finde løsninger på krænkelser af eksempelvis menneskerettigheder og arbejdsmiljø. Den tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk Mads Øvlisen er formand og MKI har derudover fire medlemmer som repræsenterer forskningsverdenen, fagbevægelsen og erhvervslivet som er repræsenteret ved DI’s chef for erhvervsjura og CSR Kim Haggren.
Selvom MKI vurderer at den danske virksomhed ikke kunne gøres ansvarlig for sammenstyrtningen af bygningen modtog virksomheden en skarp kritik for mangelfuld ”Due diligence”.
I et andet tilfælde førte en klage over Arla indgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, ved MKI’s hjælp, til et efterfølgende samarbejde om CSR mellem parterne.
Den svære CSR kommunikation
Det at arbejds –og miljøforhold kan være vanskelige at sikre særligt i udviklingslandene gør ifølge Krüger Falk og nogen virksomheder helt undlader at kommunikere om deres CSR initiativer af frygt for at blive fanget i en fejl et eller andet sted i værdikæden. Den negative omtale kan være meget skadelig for virksomheden og der er ikke altid plads til de finere detaljer når debatterne raser. Men dermed får virksomhederne heller ikke den gavn af deres CSR arbejde i form at positiv branding som de ellers kunne få.
Derfor er rådgivning omkring CSR kommunikation en del af arbejdet både i DI og i DE. Lehmann forklarer at man i DE tilråder en vis ydmyghed og åbenhed i kommunikationen af virksomhedernes CSR arbejde.
Dansk erhvervslivs konkurrencemæssige fordel
CSR er kommet for at blive og kravene fra myndigheder og fra forbrugere stiger både i Danmark og internationalt. Lehmann fremhæver, at selvom CSR selvfølgelig stiller krav til virksomhederne så giver den øgede fokus på ansvarlige og bæredygtige forretningsmodeller danske virksomheder en international konkurrencefordel. Danske virksomheder er qua en højt udviklet national lovgivning indenfor miljø, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder vant til at agere ansvarligt, så at skærpe virksomhedernes CSR profil handler i mange tilfælde om at bygge videre på det fundament som allerede er til stede. Krüger Falk tilføjer at danske virksomheder ofte arbejder med en høj grad af ansvarlighed, men virksomhederne særligt de små og mellemstore bare ikke kalder det CSR, men almindelig sund fornuft.
Samtidig er Danmark langt fremme når det kommer til innovation og udvikling af bæredygtige løsninger, indenfor det man populært kalder Grøn Vækst. Det at Danmark er stærk på både CSR og innovation udgør en stærk cocktail som kan give ”fast arbejde” for danske virksomheder og bæredygtig vækst for Danmark mange år ud i fremtiden. Det kræver at politikerne også tror på projektet og at troen afspejler sig i de politiske beslutninger som udstikker Danmarks kurs fremover. Kruger Falk fremhæver at DI ofte oplever virksomhederne som mere visionære når det drejer sig om innovation, bæredygtighed og grøn vækst end politikerne, da virksomhederne godt kan se at fremtidens vækst kommer til at ligge i bæredygtighed og nye innovative løsninger indenfor f.eks. miljø, cirkulær økonomi, teknologi mv.