Mission Øst har netop markeret sit 25-års jubilæum og har i den forbindelse bedt to fremtidsforskere give hver deres bud på, hvordan hjælpearbejdet vil se ud i de næste 25 år.
Den ene peger på selvhjælp gennem internet og ny teknologi, den anden på fart og fleksibilitet i hjælpearbejdet.
”Teknologi og fleksibilitet er absolut nødvendigt, men vores erfaring fra 25 års hjælpearbejde i flere end 20 lande viser, at det personlige engagement hos hjælpearbejderne er det, der giver en befolkning håb for fremtiden og styrke til en dag at klare sig selv,” siger Mission Østs generalsekretær, Kim Hartzner, i en pressemeddelelse.
Mission Øst begyndte for 25 år siden i en garage i Birkerød og er i dag en international hjælpeorganisation med hovedkontorer i København, Bruxelles og Berlin, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i lande som Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.
Bruger 25 års ekspertise effektivt
Mission Øst har kigget frem mod de næste 25 år for at kunne bruge den oparbejdede ekspertise bedst muligt. Derfor har hjælpeorganisationen spurgt to fremtidsforskere til råds.
Klaus Mogensen fra Instituttet for fremtidsforskning og Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning mener, at hjælpearbejde fortsat vil være påkrævet. Især hvis man kan bruge den nyeste teknologi, rykke hurtigt ud, omstille sig efter behov, forstå den lokale kultur, give hjælp til selvhjælp og dokumentere, at hjælpen faktisk virker.
Internet og droner i hjælpearbejdet
Klaus Mogensen sætter sin lid til den teknologiske udvikling, som bl.a. vil kunne bringe nødhjælp direkte ud til de nødstedte familier med droner. Og kan man give en landsby adgang til internettet, kan befolkningen selv bringe sig ud af fattigdom.
”Man har allerede prøvet at bringe moderne teknologier til fattige byer og fundet ud af, at bare man opstiller nogle tablets med solopladere, så begynder børnene af sig selv at lære at bruge dem. Når fattige får adgang til ressourcer på nettet og til markeder, hvor man kan sælge services – elektroniske services, kunsthåndværk eller andet – åbner der sig et væld af muligheder,” siger han.
Forstå det enkelte lands kultur
Hvor Klaus Mogensen fokuserer på teknologi, ser Marianne Levinsen på at møde befolkningen i øjenhøjde:
”Fleksibilitet og omstillingsparathed er noget af det mest afgørende. En hjælpeorganisation skal have en kulturel forståelse og tilgang. Man skal bruge tid på at sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer netop dér, hvor man arbejder. Man skal ned og arbejde med kultur, historie, traditioner og tankesæt i det enkelte land for overhovedet at kunne bidrage positivt,” siger hun.
