Det fremgår af den seneste årsoversigt over kristenforfølgelser verden rundt, "Hvor troen koster mest", som organisationen Open Doors International netop har udgivet.
Her kommer det isolerede stalinistiske storgods på den koreanske halvø ind på førstepladsen skarpt forfulgt af Somalia, der er rykket fem pladser frem på blot et år.
Forfølgelsen er så konsekvent i den kaosramte og sammenbrudte statsdannelse på Afrikas Horn, at Open Doors direktør, Lisa Pearce, ifølge Berlingske torsdag, har udtalt til organisationens hjemmeside, at man sjældent overlever så meget som én dag, hvis man bliver afsløret som kristen.
Med i regeringsgrundlaget
Trekløver-regeringen har indskrevet i sit regeringsgrundlag, at man vil have kristne mindretals situation for øje, når man vurderer et lands forudsætninger for at modtage udviklingsbistand fra Danmark.
Men den danske afdeling af Open Doors, "Åbne Døre Danmark" tegner i en gennemgang af forholdene i Somalia et kulsort billede for landets minimale kristne mindretal.
Det sker samtiidg med at Somalia modtager omkring 100 u-landsmillioner om året i egentlig udviklingsbistand og cirka ligeså meget i humanitær nødhjælp.
Langt størsteparten af bistanden går til det mere stabile Somaliland, en løsrivelsesprovins i nord, der udgør det gamle British Somaliland, men hvis løsrivelse som en selvstændig stat ikke er anerkendt internationalt.
Ikke desto mindre blotlægger den generelle forfølgelsessituation i Somalia et stærkt ønske i samfundet om helt at eliminere kristendommen; så stærkt, at det grænser til etnisk udrensning, hedder det i rapporten fra Open Doors.
Oversigten tæller 50 lande og ses på http://www.forfulgt.dk/forfoelgelse
Forfølgelsens primære drivkræfter
De to primære drivkræfter for forfølgelsen er ’islamisk undertrykkelse’ og ’etniske stridigheder’. ’Organiseret korruption og kriminalitet’ er også blevet et synligt problem.
Somalia har figureret på Verdensranglisten for kristenforfølgelse siden 1993. Islam var allerede rodfæstet i landet, før kristendommen kom til. Stammesystemet – som er en uformel styreform i Somalia – modsætter sig på det kraftigste moderne styreformer og er mere solid end den formelle statsstruktur.
Siden Ziad Barré-regeringens fald i 1991 er Somalia blevet tilflugtssted for islamiske militante. Kristne, der kommer fra en muslimsk baggrund, har i længere tid haft massive problemer, og det er ikke unormalt, at de bliver slået ihjel. Blot en mistanke fører til hurtige offentlige henrettelser, hedder det.
Al-Shabaab har gennemført terrorangreb i nabolandet Kenya, hvor kristne blev peget ud og skudt, mens muslimer fik lov at gå.
Typer af kristendom, som er påvirket
Den eneste type kristne, der virkelig findes i Somalia, er menigheder af troende med muslimsk baggrund, som er blevet kristne. Disse konvertitter må skjule deres tro for at overleve. De påvirkes af alle aktive drivkræfter for forfølgelse i landet.
(Menigheder af kristne i eksil eller kristne migranter er begrænset til præstesogn for soldater og arbejdere i Mogadishu og ikke repræsentative for analyse til Verdensranglisten.)
Pres og vold
Kristne i Somalia oplever et enormt pres i alle livets sfærer. Presset er størst i sfærerne privatlivet, på det nationale plan og i kirkelivet, hvor der scores maksimalt på forfølgelses-indekset, skriver "Åbne Døre".
Presset fra ’islamisk undertrykkelse’ manifesterer sig i alle områder af privatlivet, mens drivkraften ’etniske stridigheder’ er mest synlig inden for sfærerne lokalsamfund og familieliv, som scorer lavere.
Scoren for vold er øget med mere end seks point og ligger nu meget højt. Drivkraften ’organiseret kriminalitet og korruption’ i kombination med mangel på lov og orden i mange dele af landet har ført til denne øgning af volden.
Fremtidsudsigter
Der forventes at blive holdt valg i 2017. Uanset valgresultaterne vil drivkræfterne ’islamisk undertrykkelse’, ’etniske stridigheder’ og ’organiseret korruption og kriminalitet’ fortsætte med at gøre sig gældende. I en nær fremtid forventes det desuden, at:
- Al-Shabaab vil fortsætte med at angribe kristne med muslimsk baggrund.
- ødelagte kirker efter al sandsynlighed ikke vil blive genåbnet.
- Al-Shabaab vil igen blive mere modige, hvis den Afrikanske Unions tropper forlader landet, og gruppen kan komme til at udgøre en yderligere trussel mod kristne i og udenfor landets grænser.
- Hvis valget i 2017 skulle gå helt galt, kan situationen i landet blive endnu værre, end den er nu.
Rapporteringsperiode: 1. november 2015 – 31. oktober 2016
Somalia kort
Leder: Præsident Hassan Sheikh Mohamud
Befolkning: 11,4 mio.
Kristne: Hundreder
Hovedreligion: Islam
Regeringsform: Føderal republik
Placering: 2
Sidste år: 7
Score: 91/100
Sidste år: 87/
Bistanden fra Danmark til Somalia
Fra anmærkningerne til finanslov 2017:
Formålet med det danske udviklingssamarbejde med Somalia er at bidrage til en fredelig udvikling i landet med det overordnede mål at fremme den økonomiske og sociale udvikling.
Der forventes gennemført indsatser i både det sydlig-centrale Somalia, Puntland og Somaliland afhængig af den politiske, humanitære og sikkerhedsmæssige udvikling samt indsatser for somaliske flygtninge og berørte lokalsamfund i tilgrænsende lande.
Som følge af den positive udvikling i Somaliland vil en væsentlig del af den langsigtede danske indsats være koncentreret i denne nordlige region af Somalia.
Udviklingssamarbejdet fokuserer på god regeringsførelse og økonomisk vækst i overensstemmelse med et politikpapir for Somalia (2014-2017). Heri tilstræbes en høj grad af samtænkning mellem de danske indsatser indenfor udvikling, stabilisering samt humanitære aktiviteter.
I 2015 blev der afgivet tilsagn på 450 mio. kr. til et treårigt landeprogram (2015-2018).
Den ustabile politiske og sikkerhedsmæssige situation indebærer, at der fortsat er betydelig risiko forbundet med udviklingssamarbejdet med Somalia. Derfor vil der være behov for fleksibilitet og løbende justeringer.
Udviklingssamarbejdet indgår i et sammenhængende dansk engagement, hvor der kan skiftes mellem langsigtede udviklingsindsatser og humanitære indsatser samt indsatser, der indeholder begge elementer.
Skift i typen af indsats vil bero på udviklingen i landet og en konkret vurdering af situationen og følge Udenrigsministeriets almindelige retningslinjer for tilpasning af indsatser.
Landeprogrammet vil overordnet bidrage til Somalias opfyldelse af FN's Verdensmål 1 (Afskaf fattigdom), mål 5 (Ligestilling mellem kønnene), mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (Partnerskaber for hand- ling).
God regeringsførelse og økonomisk vækst:
Indsatsen indenfor god regeringsførelse har til formål at styrke udviklingen af legitime og demokratiske strukturer og institutioner baseret på ejerskab, rettigheder, gennemskuelighed og ansvarlighed for at muliggøre levering af serviceydelser til befolkningen i Somalia.
Indsatsen inkluderer støtte til opbygning af de demokratiske processer i alle regioner af Somalia, opbygning af lokale myndigheder via konkrete udviklingsaktiviteter (veje, skoler, vandforsyning mm.) og støtte til en fælles donorfond, der skal styrke den føderale somaliske regerings evne til at levere serviceydelser.
Dertil kommer støtte til Somaliland Udviklingsfond (SDF), der på basis af den lokale regerings prioriteter leverer serviceydelser til befolkningen i Somaliland.
Indsatsen indenfor økonomisk vækst har til formål at reducere fattigdom, skabe beskæftigelse og øge modstandskraften via støtte til den private sektor.
Indsatsen inkluderer støtte til forbedret adgang til økonomiske markeder, udvikling af små og mellemstore virksomheder, udvikling af de primære produktive områder såsom fiskeri og husdyrhold samt uddannelse af dyrlæger.
Gennem begge indsatser støttes kvinders rettigheder, og der er fokus på træning og uddannelse af unge i Somalia. Støtten bliver primært kanaliseret gennem multilaterale partnere via Verdensbanken og FN's multipartnerfonde samt internationale organisationer. I 2019 planlægges en ny bevilling til programmet.
Andet:
Udover den del af udviklingssamarbejdet, som foregår gennem større indsatser, kan der støttes mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med Somalia.
I 2017 planlægges over nærværende konto udbetalt ca. 97 mio. kr. til Somalia. Hertil kan komme udbetalinger fra bl.a. den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, erhvervsinstrumenter samt regionale og tematiske initiativer.
Aktivitetsoversigt: Tilsagn
God regeringsførelse og økonomisk vækst: 500 mio. kr. i 2019, ellers ingen nye tilsagn
Forventede udbetalinger i mio. kr.
2016 – 143 2017 – 97 2018 – 100 2019 150 2020 – 125
Danske prioritetslande i Afrika syd for Sahara
- Burkina Faso
- Etiopien
- Ghana
- Kenya
- Mali
- Mozambique (under udfasning)
- Niger
- Tanzania
- Somalia
- Sydsudan (ventes udfaset)
- Uganda
- Zimbabwe (under udfasning)
