"Konkurrenceudsættelse er grundlæggende et sundt princip, når vi bruger skatteborgernes penge. Det fremmer, at vi får mest muligt for pengene, og at vi sikrer gennemsigtighed, om hvordan pengene bruges. Det gælder i udviklingsarbejdet såvel som i andre dele af den offentlige sektor," skriver hun i en kommentar til netsitet Altinget.
Regeringen er lige på trapperne med en "ny og gennemgribende strategi for udviklingssamarbejdet og den humanitære indsats", som ministeren udtrykker det. Derfor er der behov for at gentænke samarbejdet med NGOerne, lyder det.
Der betyder, at de frivillige og private organisationer i u-landsarbejdet –de såkaldte NGOer – snart får samme most som FN-organisationerne.
Her har Venstre-regeringen både i 2015 og 2016 skåret løs i tilskuddene og i flere tilfælde helt lukket for danske kroner til velrenommerede FN-organisationer. Det har Venstre haft lyst til siden dav. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens tid. Nu sker det i stor stil.
Som FN sådan også NGOerne
Det samme kan ske for NGOernes vedkommende fra 2018.
For det første gøres de omfattende besparelser, de har været udsat for i 2015 og 16, nu permanente, selv om ledende Venstrefolk tidligere har været inde på, at de er midlertidige.
For det andet skal støtten til de danske NGOer ifølge Venstres udenrigs- og u-landsordffører Michael Aastrup-Jensen og andre fremtrædende Venstremænd i højere grad gives ”i samspil med regeringens overordnede strategi.” Det sagde og skrev både han og dav. udenrigsminister Kristian Jensen i september sidste år.
Og nu stemmer Ulla Tørnæs ikke overraskende i.
Karske ord fra Heldgaard
Den kendte u-landsjournalist Jesper Heldgaard, skrev karsk herom i hans seneste analyse for Timbuktu-fonden om bistandens forfatning i oktober 2016:
Se vor omtale af analysen på
https://globalnyt.dk/content/analyse-grundlaeggende-svaekkelse-af-dansk-bistand
“O kr. Det er hvad der står ud for store organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors i finanslovsforslaget fra 2018 og frem. Forklaringen er, at aftalerne med alle 17 rammeorganisationer (med særligt tæt samarbejde med Danida, red.) opsiges med udgangen af 2017.”
“I stedet vil udenrigsmiisteiret igennem en åben ansøgningsrunde afgøre hvilke organisationer, der fra 2018 og fremefter skal have partnerskabsaftaler (rammeaftaler) med udenrigsministeriet. Ingen af de organisationer, der hidtil har haft flerårige aftaler om at modtage mellem syv og 100 mio. kr. fra Danida, aner altså, hvad fremtiden byder på fra 2018”, skrev Heldgaard.
Det vil føre til et færre antal partnere i 2018. Måske endda nogle nye partnere og dermed en anden fordeling af pengene, slår udviklingsminister Ulla Tørnæs fast:
"Det giver NGOerne mulighed for at vise og blive vurderet på, hvordan deres arbejde spiller ind i den nye strategi."
Derfor laver Udenrigsministeriet en åben ansøgningsrunde for ca. en milliard kroner, som svarer til det, der i dag kanaliseres gennem danske NGOer under ét.
De røde….
Mens han endnu var udenrigsminister, gav Kristian Jensen et vink om, hvem der er i kridthuset og ikke – se mere på
https://globalnyt.dk/content/kristian-j-har-ms-i-sigtekornet-0
Gennem årene har “røde” organisationer såsom Mellemfolkeligt Samvirke med deres kritiske synspunkter været en torn i øjet på den borgerlige lejr.
Hvorfor får Mellemfolkeligt Samvirke eksempelvis 109 millioner kr., mens Folkekirkens Nødhjælp får 93,5 millioner over finansloven? Det gør de, fordi det er historisk betinget,” sagde Kristian Jensen (V) således i efteråret
Diverse borgerlige regeringer har foranstaltet effektivitetsundersøgelser af Mellemfolkeligt Samvirke, men hver gang er den mere end 70 år gamle organisation kommet rimeligt pænt ud af det.
Samtidig er MS meget sårbar overfor at miste statsstøtte, da langt størsteparten af organisationens midler stammer fra staten.
Også fagbevægelsens u-landsarbejde har været under ild. Under VK-regeringen 2001-2011 blev det beskudt fra stærke kræfter i Venstre – med opbakning fra Dansk Folkeparti.
Det kom så vidt, at Venstremanden Troels Lund Poulsen afviste, at der skulle ydes statspenge til fagforeningsindsatser i u-landene.
Klare ord fra Engberg-Pedersen og Torm
Blogger på Globalnyt, seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS, som kender dansk bistand ud og ind, tager afstand fra at konkurrenceudsætte NGOerne og føre markedet ind i udviklingsbistanden – se hans kommentar på
https://globalnyt.dk/content/neoliberal-udviklingspolitik
Også bistandsveteranen Uffe Torm, lægger afstand til Venstres tanker – se https://globalnyt.dk/content/udviklingsarbejde-skal-konkurenceudsaettes
DOKUMENT
Rammeaftaler med en stribe store NGOer i u-landsarbejdet
Fra anmærkningerne til finanslov 2017
Danske civilsamfundsorganisationer, der har indgået rammeaftaler med Udenrigsministeriet, kan udvikle langsigtede, strategisk tilrettelagte programmer i samarbejde med deres partnere i udviklingslandene i overensstemmelse med de til enhver tid gældende danske udviklingspolitiske målsætninger og strategier.
Rammeorganisationerne identificerer og gennemfører aktiviteter med partnere (herunder valg af samarbejdslande, projekttyper og målgrupper) inden for nærmere angivne retningslinjer for budgettering, rapportering og regnskabsaflæggelse.
Som led i Udenrigsministeriets tilsyn foretages der løbende vurderinger og analyser af de pågældende organisationer og deres aktiviteter på landeniveau, bl.a. med henblik på at vurdere organisationernes evne til at dokumentere resultater.
Der er indgået rammeaftaler med Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark, Folkekirkens Nødhjælp, Oxfam IBIS, Røde Kors i Danmark, Red Barnet, CARE Danmark, ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer, Verdens Skove, Caritas Danmark, Danmission, Sex og Samfund, VedvarendeEnergi, WWF Verdensnaturfonden Danmark og Ghana Venskab.
Aftaler med 3F-Fagligt Fælles Forbund og med Ulandssekretariatet vil i 2017 blive finansieret over kontoen Arbejdsmarkeder og rammebetingelser.
Egenfinansieringskravet er 20 pct. af det samlede tilskud til den pågældende rammeorganisations program- og projektaktiviteter under rammebevillingen. Minimum fem pct. af tilskuddet til program- og projektaktiviteter skal udgøres af bidrag fra likvide midler rejst i Danmark.
De resterende 15 pct. kan udgøres af midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere. Rammeorganisationerne vil kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU-samfinansiering.
Mellemfolkeligt Samvirke ActionAid Denmark (MS/AA DK) er en del af alliancen ActionAid International og har som mål at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet med henblik på bæredygtig global udvikling. MS/AA DK's udviklingsarbejde har fokus på at organisere og styrke civilsamfundet med særlig fokus på unge og sociale bevægelser.
Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har som mål at hjælpe undertrykte og svage befolkningsgrup- per samt at styrke deres muligheder for ved egen hjælp at ændre de forhold, der forårsager deres
FKN arbejder både gennem Action by Churches Together og bilateralt i samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og civilsamfundsorganisationer.
Oxfam IBIS har som mål gennem udviklingsarbejde og fortalervirksomhed at styrke civil- samfundene i udviklingslandene. Udviklingsarbejdet har fokus på at fremme mænd og kvinders lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.
Røde Kors (RK) har som mål at støtte nationale Røde Kors og Halvmåne selskabers kapacitet til at forbedre sårbare menneskers liv og udvikle lokalsamfunds evne til at modstå katastrofer og andre omvæltninger.
Dette sker gennem længerevarende partnerskaber, primært inden for sundhed og katastrofeforebyggelse. RK's partnerskaber fokuseres særligt i fattige lande med højt sårbar- hedsniveau. Røde Kors i Danmark er en del af den verdensomspændende Røde Kors bevægelse.
Red Barnet har som mål at bidrage til at forbedre børns levevilkår, rettigheder og muligheder for at få en opvækst i overensstemmelse med intentionerne i FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Dette gøres gennem humanitære indsatser og langsigtet udviklingssamarbejde. Red Barnet er medlem af den internationale sammenslutning Save the Children, der er en af verdens største børnerettighedsorganisationer.
CARE Danmark har som mål at støtte den fattige og marginaliserede landbefolknings kapacitet til at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling.
Dette sker via bæredygtige landbrugs- og naturressourceforvaltnings-tiltag og tilpasning til klimaforandringerne med særlig vægt på kvinder og etniske minoriteter. CARE Danmark arbejder på landeniveau bl.a. gennem CARE International.
ADRA Danmark har udvikling af et stærkt civilsamfund som overordnet mål for alle indsatser. Dette sker gennem mobilisering samt kapacitetsudvikling af partnere og målgrupper med henblik på rettighedsbaseret fortalervirksomhed, primært med afsæt i problemstillinger indenfor sundhed, uddannelse og landbrug og med særligt fokus på kvinder, unge og marginaliserede grupper. ADRA Danmark er en del af det internationale ADRA netværk og arbejder på landeniveau pri- mært gennem nationale ADRA organisationer.
Caritas Danmark har som mål for udviklingsarbejdet at sætte fattige og marginaliserede mennesker i stand til at forbedre deres levevilkår og få indflydelse på egen fremtid. Dette sker gennem støtte til kapacitetsopbygning af civilsamfundet og til udvikling af smålandbrug.
Caritas Danmark arbejder på landeniveau med lokale partnere – både kirkelige og verdslige organisationer. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis, som er den katolske kirkes internationale paraplyorganisation for udvikling og humanitær bistand.
Verdens Skove har som mål at skabe handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove. Organisationens udviklingsmål omfatter skovbevarelse, udøvelse af individuelle og kollektive rettigheder, reduktion af fattigdom samt forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer. Målgruppen er lokalbefolkningen i og omkring tropiske regnskove.
Danmission (DM) har som mål at opbygge og styrke civilsamfundet i udviklingslandene. DM's udviklingsarbejde tager udgangspunkt i at skabe dialog og fredelig sameksistens mellem mennesker af forskellig tro og at bekæmpe fattigdom med fokus på marginaliseredes rettigheder.
Sex & Samfund kæmper for seksuelle og reproduktive rettigheder og arbejder for at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og abort.
Foreningen er fortaler for alles ret til oplysninger og sundhedsydelser i re- lation til seksualitet, graviditet og fødsel. Sex og Samfund er medlem af International Planned Parenthood Federation .
VedvarendeEnergi (VE) har som mål at bidrage til en verden med bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi og lokale CO2-neutrale ressourcer med et folkeligt ejerskab. VE fokuserer særligt på at fremme de underprivilegeredes adgang til rene, billige og bæredygtige energiressourcer, samt at de får medbestemmelse i miljø- og klimaforhold, der har indflydelse på deres levevilkår.
Danske Handicaporganisationer har som mål at arbejde for et inkluderende samfund, hvor personer med handicap i udviklingslandene kan leve et værdigt liv og udnytte deres rettigheder i overensstemmelse med FN's Handicapkonvention. Dette sker bl.a. gennem bedre og mere effektiv repræsentation i nationale handicapparaplyorganisationer.
WWF Verdensnaturfonden Danmark har som mål at bidrage til udviklingen af inkluderende grønne økonomier, som vil reducere miljødegradering, fattigdom og ulighed.
Organisationen fokuserer særligt på bæredygtig produktion indenfor skov, fiskeri/akvakultur og energi samt på at styrke civilsamfundet i at påvirke og samarbejde med myndigheder og den private sektor i gennemførelsen af konkrete grønne udviklingstiltag. WWF Danmark arbejder på landeniveau primært gennem WWF International.
Ghana Venskab (GV) har som mål at bidrage til et demokratisk og retfærdigt Ghana, hvor alle borgere har indflydelse på politiske processer og mere ligelig fordeling af ressourcerne.
GV har særligt fokus på at støtte civilsamfundsorganisationer i at sikre adgang til kvalitetsgrunduddannelse, styrke unges rettigheder og muligheder samt at sikre fødevaresikkerhed og bedre indkomstgrundlag for marginaliserede grupper.
Sådan bliver det fra 2018
De eksisterende rammeaftaler vil blive udfaset ved udgangen af 2017. Udenrigsministeriet vil igennem en åben ansøgningsrunde afgøre, hvilke organisationer, der fra 2018 og fremover skal have partnerskabsaftaler (tidligere benævnt rammeaftaler) med Udenrigsministeriet.
Ansøgningsrunden forventes at styrke sammenfaldet mellem organisationernes aktiviteter og danske udviklingspolitiske prioriteter. Der sigtes mod, at ansøgningsrunden gennemføres parallelt med en lig- nende runde på det humanitære område.
Organisationer, der ikke opnår støtte i ansøgningsrunden, vil i stedet kunne søge midler hos puljeorganisationer, herunder Civilsamfund i Udvikling (CISU).
I omlægningen er det forventningen, at beløbene anført i budgetoverslagsårene til partnerskabsaftaler vil blive reduceret, og at en del af beløbet i 2018 vil blive overført til kontoen for Puljeordninger og netværk.