I sin kamp for landets højeste embede har Trump ikke brugt særlig megen energi på spørgsmål om USA’s forhold til Afrika.
Men arbejdsdokumentet, der er spækket med spørgsmål fra den kommende ledelse til den afgående administration om Afrika, er begyndt at løfte sløret for, hvordan et USA under Trumps ledelse kan forventes at forholde sig til Afrika, fremgår det af New York Times.
Her funderes over alt fra, hvorfor den ekcentriske krigsherre, Joseph Kony, leder af “Herrens Modstandshær” (LRA), ikke er fanget endnu trods store anstrengelser, til om USA er ved at ’tabe til Kina’ i Afrika, om det er værd at bekæmpe den islamistiske bevægelse Boko Haram i Vestafrika og om midlerne til udviklingsbistand fortæres af korruption.
Saglige, berettigede spørgsmål som enhver ny administration skal stille, mener nogle kommentatorer, imens andre ser mere bekymrede på ordlyden og tonen i dokumentet, som de ser som udryk for kynisme og dyb skepsis.
F.eks. siger Monde Muyangwa, som er direktør for Afrikaprogrammet på Woodrow Wilson Instituttet, ifølge artiklen i New York Times, at dokumentet viser en mere snæver opfattelse af amerikanske interesser baseret på transaktioner og en kortere tidshorisont.
Det kan være startskuddet til “en dramatisk drejning i hvordan USA vel engagere sig på kontinentet” siger Muyangwa.
I modsætning hertil siger J. Peter Pham, kandidat til posten som Trumps Afrika-mand, at fokus vil være på at bekæmpe ekstremismen og på at fremme amerikanske erhvervsinteresser med henblik på at sikre job i USA. Herfra lægges der ifølge Pham ikke op til en kovending om Afrika, som citeret i New York Times.
Andre emner bragt op i dokumentet inkluderer indsatser overfor tuberkulose og hiv/aids, ligesom spørgsmålet om hvad der udgør en national sikkerhedstrussel for USA i Afrika er åben til drøftelse, anfører New York Times.
Uanset vurderingerne, kan man her begynde at ane grundtankerne i en kommende Afrika-politik for Trump-regeringen.
Der er ganske meget på spil: foruden et heftigt sikkerhedspolitisk engagement og betragtelige erhvervsinteresser er USA verdens største bilaterale donor af bistandsmidler med 31milliarder dollars (216-217 milliarder DKR).
Det svarer till 0,17 procent af bruttonationalproduktet, et tal der har ligget relativt stabilt på tværs af Geroge W. Bush og Barack Obamas regeringsperioder.
Udgifterne i 2015 for Afrika lød på ca. otte mia. dollars (ca. 56 milliarder DKR).
