I Tyskland har man ikke glemt Marshallplanen. Tværtimod anses den amerikanske udenrigsminister George Marshalls hjælpeprogram til genopbygning af de ødelagte økonomier i de krigshærgede, europæiske stater stadigvæk som det afgørende bidrag til den (vest-)tyske økonomis vækst – og dermed fundamentet for 60’ernes Wirtschaftswunder.
Det er altså en stor mundfuld, når Tyskland lover en ny Marshallplan for og med Afrika.
Forslaget til planen indgår i en bredere debat om en ny orientering af tysk udviklingssamarbejde og fokus på Afrika under det tyske G20-formandskab på den ene side og de netop igangsatte forhandlinger om en ny EU-Afrika-strategi og en efterfølger for Cotonou-aftalen, samarbejdsrammen mellem EU og 78 tidligere kolonier, de såkaldte AVS-lande (Afrika, Vestindien og Stillehavsområde), på den anden side.
”Vi har brug for en hel ny dimension i samarbejdet med Afrika. Vi vil gerne etablere reformpartnerskaber med reformchampions. De lande, der bekæmper korruption, etablerer skattesystemer, investerer i uddannelse og satser på ligestilling mellem kønnene kan regne med vores øgede støtte. Udviklingspolitik i sig selv er dog ikke løsningen. Afrika har brug for jobs, som kun kan skabes af den private sektor,” udtaler Gerd Müller i en pressemeddelelse.
En bæredygtig udvikling i partnerlandene i Afrika har enormt potentiale, set med tyske og europæiske øjne. Dette gælder både i forhold til økonomisk vækst og investeringsmuligheder – ikke mindst for tyske virksomheder, deltagelse i den globale handel, politisk stabilitet i regionen og dermed inddæmning af migration til Europa.
I de ti teser, som forslaget indeholder, fokuseres der bl.a. også på jobskabelse især for de unge, investeringer i mangfoldigt iværksætteri, en fair global ramme med en stærk afrikansk stemme i det politiske og handelspolitikken samt diversificering af finansieringskilderne med statslig udviklingsbistand som katalysator for private investeringer.
”Planen virker på afstand som en kæmpe, men så snart man kommer tættere på den skrumper den til en miniatureplan. Papiret er en lang opremsning af tomme floskler om udviklingspolitiske selvfølgeligheder. Hertil kommer en katalog med umodne krav,” udtaler Uwe Kekeritz, som er udviklingspolitisk ordfører for partiet De Grønne.
Udviklingsministeren virker til, at være enig – i det mindste i sidste påstand. Fremfor at lancere en endelig plan, har Müller valgt at forelægge et forslag, som han inviterer interesserede parter til at komme med input til. ”There is no ONE solution, ONE plan, ONE best way of responding to the challenges that Africa faces.” er mottoet for den offentlige høring, som er tilgængelig på det tyske udviklingsministeriums hjemmeside.
