Godt 90 mio. kr. kom ind til Danmarks-indsamlingen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

På verdensplan lider millioner af børn af fejl- eller underernæring. Det er ikke dem, der fylder nyhedernes flade. Den stille sultkatastrofe går ofte ubemærket hen, og den syner ikke af meget i vores del af verden, hedder det i en pressemeddelse sent lørdag aften fra Danmark-indsamlingen, som over de seneste ti år totalt har indsamlet 869 millioner frem til og med 2016.

I den altoverskyggende stilhed lever nogle af verdens børn under de mest udsatte forhold- ofte uden drikkevand og mad. De er overladt til sig selv – og kampen for at få noget at spise, hedder det videre.

Da Danmarks Indsamling 2017 lørdag aften kulminerede i det store indsamlingsshow på DR1, fik verdens børn en stemme – fra de medvirkende værter, musikere og kendte i callcentret og ikke mindst fra de mange tusinde danskere, virksomheder og organisationer, som har engageret sig i og bidraget til indsamlingen.

TV-værterne Mads Steffensen og Ulla Essendrop takkede af ved midnatstid fra Svejsehallerne på Refshaleøen i København.

“90.061.627 kroner vil gøre en ubeskrivelig stor forskel for børn, der sulter i nogle af verdens fattigste lande. Igen i år har danskerne vist stor velvilje og engagement – fra børnenes gode gerninger til skoler, institutioner og virksomheder, der alle har gjort en kæmpe indsats,” siger Anna Rørbæk, der er talsperson for Danmarks Indsamling og chef for kommunikation og public affairs hos BØRNEfonden.

Landets 12 største humanitære organisationer og Danmarks Radio står bag Danmarks Indsamling, der i år støtter 12 konkrete projekter, som bekæmper sult blandt børn i nogle af verdens fattigste lande.

”DR har en tradition for at samle ind. Vi gjorde det første gang til fordel for Ungarns-hjælpen i 1957, hvilket er præcis 60 år tilbage. Siden er Danmarks Indsamling blevet en national begivenhed, hvor DR i en uge sætter fokus på de stille katastrofer i verdens u-lande i en blanding af journalistik, oplysning og underholdning,” siger Anders Thomsen, redaktør for Danmarks Indsamling på DR.

De 12 deltagende organisationer er: ADRA Danmark, BØRNEfonden, CARE Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Oxfam IBIS, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Røde Kors, SOS Børnebyerne og UNICEF Danmark.

Desuden kan 10 pct. af det indsamlede beløb søges af mindre organisationer til langsigtede udviklingsprojekter, der lever op til indsamlingens kriterier og årets tema.