NGO-kritik af Gates-indflydelse i WHO

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Blandt de protesterende aktører er BUKO Pharma kampagnen og menneskeretsorganisationen FIAN, skriver det tyske nyhedsbureau epo.de. 

The Gates Foundation har investeret meget betydelige beløb i den farmaceutiske sektor samt i fødevare- og drikkevareindustrien. Det skaber en væsentlig interessekonflikt, fordi både medicin og usunde fødevarer reguleres af WHO, anfører NGOerne.

I det seneste to-årige WHO-budget andrager Gates-bidraget 629 millioner dollars, eller ca. 14 procent af det samlede budget. 

NGOerne vurderer, at Gates finansfolk er dybt involveret i WHOs projekt-aktiviteter og ad den vej øver betydelig indflydelse på indholdet.

"Den der stiller med pengene, bestemmer også indholdet. Men det har meget lidt at gøre med en demokratisk beslutning, uanset at den offentlige sundhed er i centrum", anførerhar Roman Herre fra FIAN .

"Uden offentlig debat og uden gennemskuelige beslutningsgange kan Gates Foundation håndhæve sine egne ideer om global sundhed uden indvendinger. Offentligheden, især ofre i de fattige lande, udelukkes så længe som muligt fra beslutningerne. De bliver passive modtagere af velgørenhed, " sigers Hedwig Diekwisch af BUKO Pharma kampagnen til nyhedsbureauet.

The Gates Foundation ønsker nu at blive optaget i WHOs styringsråd (World Health Assembly), rapporterer NGOerne. 

Men Gates fonden har anvendt en fjerdedel af sine aktiver som stor investor i Berkshire Hathaway Inc. – herunder 873 millioner dollars på supermarkedskæden Walmart og aktier i Coca Cola. 

Hedwig Diekwisch fra den farmaceutiske kampagne mener, at medlemslandene som modvægt må polstre WHO langt bedre ved at hæve deres bidrag væsentligt. Ellers bliver det svært for WHO at sætte visse prioriteringer i den globale dagsorden for sundhed, mener hun. 

Kilde: www.fian.de 

Se også

https://globalnyt.dk/content/bill-gates-kober-sig-til-positive-historier-om-udviklingsbistanden