Greenpeace og den norske regering kan nu sætte et kryds i kalenderen ud for en vigtig dato.
Den 13. november vil parterne mødes i retten i en historisk retssag, hvor Greenpeace og norske Natur og Ungdom anklager regeringen for at handle i konflikt med den globale klimaaftale fra Paris og Grundloven.
Anklageskriftets konfliktpunkt er geografisk højt mod nord, i den norske del af Arktis, hvor regeringen for første gang i 20 år har åbnet for, at olieselskaber kan bore efter olie i den sydøstlige del af Barentshavet.
Brud på Parisaftalen
Ifølger anklagerne vil olieoffensiven, der skal lede til udvinding af ny olie (ikke aktuelle reserver), være et brud på Parisaftalens forpligtelse hos landene til at reducere CO2-udslippet og Grundlovens paragraf 112, der skal sikre befolkningens ret til et sundt klima.
“Det er ikke alene et dybt moralsk problem, men efter vores overbevisning også i direkte strid med klimaaftalen fra Paris og Norges grundlov, når regeringen indleder en ny og omfattende oliejagt i Arktis", siger Sune Scheller, projektleder hos Greenpeace Norden, og fortsætter:
"Det er første gang, at Grundlovens miljøparagraf i dens nuværende form og Parisaftalen afprøves ved domstolen. Vi er meget tilfredse med, at retten har taget sagen op, og vi har en stærk sag”.
I alt har 13 selskaber, bl.a. det statsejede Statoil og Chevron, fået regeringens tilladelser til olieefterforskning. Statoil har allerede annonceret, at de vil påbegynde boringer i den mest nordlige licens til sommer.
Ti dage inden tilslutning til Parisaftale
Tilladelserne blev givet i maj i 2016, kun ti dage inden Norge som det første industrialiserede land ratificerede Parisaftalen. Den 18. oktober 2016 stævnede Greenpeace og Natur og Ungdom den norske stat.
Nu har retten i Oslo accepteret sagen og afsat to uger til hovedforhandling med start den 13. november 2017.
“Vi går i retten, fordi Norge – som resten af verdens lande – har ansvar og forpligtelse til at bremse klimaforandringerne og udfase kul, olie og gas. Flere regioner af verden er under stærkt pres af tørke, orkaner og oversvømmelser, der driver mennesker på flugt og i sult", Sune Scheller.
"Den udvikling har vi alle ansvar for at bremse, også den norske regering. Det går derfor imod klimaaftalens mål om, når regeringen nu vil bore dybt efter ny olie i Arktis. Olieboret skal tværtimod stoppes og erstattes af mere vedvarende energi”, fortsætter han.
Den norske grundlovs paragraf 112 om retten til et sundt miljø blev ændret og forstærket i 2014, hvor den blev indskrevet i kapitlet om menneskerettigheder.
Her blev staten samtidig udpeget som ansvarlig for at sikre befolkningens og fremtidige generationers ret til et sundt miljø og klima.
