Obscure
Soudade Kaadan
’Obscure’ er nomineret til årets Dox:Award
Verdenspremiere 23/03 17:00, Nordisk Film Dagmar
Spilletid: 1 time og 15 minutter
Filmen spiller på CPH:DOX: 23. marts kl. 17:00 i Nordisk Film Dagmar og 25. marts kl. 21:00 i Gloria Biograf.
I et mørkt rum ligger seksårige Ahmad sammenkrøbet på en madras i et hjørne og sover. Ahmads mor står lænet ind over ham og råber:
”Kom op. Ahmad. Ahmad. Kom nu, skat!”
Ahmad reagerer ikke, og moderen tager fat i Ahmads skuldre og bærer ham hen over gulvet mod håndvasken. Ahmads krop er slap, og hvis moderen gav slip i hans skuldre, ville han dratte om i samme øjeblik. Først da moderen kaster koldt vand i hovedet på ham, vågner han op.
Ahmad forsøger flere gange, afkræftet og grædende, at vende tilbage til madrassen i stuens mørke hjørne, men bliver stoppet af moderen, der indædt fortæller Ahmad, at han er nødt til at tage i skole.
Født i en borgerkrig
Seks år gammel har Ahmad levet hele sit liv i en kulsort, syrisk borgerkrig. Ahmad er sammen med sin mor flygtet til den libanesiske flygtningelejr Chatila, hvor han går på skolen Nadja Now – en skole for psykologisk og social støtte. Mistet i Syrien er Hani, Ahmads storebror, dræbt som soldat i Den Frie Syriske Hær.
Hani har dog efterladt sig et ar i bevidstheden hos sin mor og bror, som de to forladte skal lære at bearbejde. Traumatiseret foretrækker Ahmad at sove og fortrænge fortiden i Syrien. Filmet med en enorm sympati og en række tålmodige interviews fortæller ’Obscure’ en hjerteskærende fortælling om Ahmads kamp for at få en barndom i en verden i undtagelsestilstand.
Mørket i Syrien
Visuelt er ’Obscure’ gennemsyret af et døsigt mørke; der er tilsyneladende ingen lamper i Ahmads hus. Mørket bliver kun afbrudt af enkelte blændende lyse scener i form af stillbilleder af lysstråler, der forsøger at trænge ind gennem et lille vindue i husets loft.
Samtidig er ’Obscure’ præget af en larmende stilhed, hvor lyde som dryppende vandhaner, Ahmads langsomme åndedræt og tunge skridt føles som en evighed. På et tidspunkt bliver Ahmad spurgt, om han var bange i Syrien. Han svarer:
” I Syrien var det mørkt. Jeg var meget bange for mørket.”
Hvor er du fra?
Gennem dokumentaren bliver Ahmad stillet spørgsmålet: ”Hvor er du fra?” adskillige gange. Hver gang flakker hans store brune øjne fra side til side, mens han anlægger en eftertænksom ansigtsgrimasse, bøjer hovedet, og retter blikket mod et fikspunkt i jorden, før han til sidst svarer: ”Jeg ved det ikke.”
På et tidspunkt får intervieweren Ahmads jævnaldrende, syriske ven, Abdul, til at stille spørgsmålet, hvortil Ahmad, der kigger frem fra sit skjul bag et ophængt håndklæde, lyser op i bredt smil og svarer: ”Daraa” (Ahmads hjemby i Syrien). Og det er øjeblikke som disse, at man som seer får en håbefuld følelse på vegne af Ahmad. Det er i legen med andre børn, når Ahmad spiller xylofon, fodbold eller leger fangeleg med Abdul; det er i Ahmads uskyld og brede smil, at der er et lille lys i mørket.
CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler. På deres hjemmeside skriver festivalen, at man med afsæt i dokumentarfilmen sigter mod "at bygge bro mellem film og en bred vifte af relaterede kunstformer." CPH:DOX har eksisteret siden 2003, og i år løber festivalen over 10 dage fra torsdag d. 16. til søndag d. 26. marts. Gå selv på opdagelse i festivalens program.
