Queen of Katwe
Mira Nair
International premiere: 10. september 2016
Spilletid: 2 timer og 4 minutter
Ikke planlagt til premiere i danske biografer
Ingen havde troet, at der gemte sig et skakgeni i en fattig pige fra Katwe, Kampalas største slumkvarter. Mindst af alle Phiona Mutesi selv. Og mens hun hurtigt mestrer kampen på skakbrættet, er den indre kamp mod troen på, at hun ikke kan hæve sig over pladsen på samfundets bund flere gange ved at slå hende ud og forhindre hende i at nå sine mål. Men det lykkes at løfte både hende selv og flere af de andre skakbørn ud af den skæbne, de ellers så ud til at være født ind i.
Men Phiona Mutesi er så heldig, at hendes utrolige evner opdages af en vaskeægte ildsjæl, der ikke accepterer et nej og heller ikke vil finde sig i den fremherskende opfattelse af, at slumbørn skal forblive i slummen, fordi de ikke er bedre værd. Uden hjælp og støtte fra et stadig voksende netværk af sympatiske og dedikerede voksne ville hun ikke være endt som en af de første kvinder i Uganda med den internationale skaktitel ’Woman Candidate Master’. Hun kan ikke komme længere med sit skakspil i Uganda, fordi der simpelthen ikke er nogen læremester, der er dygtig nok til at lære hende noget.
Imod alle odds
Phiona Mutesi mister sin far, da hun er tre år gammel og ender derefter i Kampalas største slumkvarter, Katwe, sammen med sin mor og tre søskende. Hun må gå ud af skolen, da hun er ni, fordi der ikke er råd til skolepenge og uniformer, og må derefter hjælpe moren med at skrabe penge sammen til husleje og mad ved at sælge majs i Kampalas gader og busterminaler.
I Uganda er der endnu mindre social mobilitet end i et land som Danmark, og med den start på livet skulle man tro, at Phionas historie var mejslet i sten, allerede inden hun blev voksen, men hendes møde med skaktræneren Robert Katende, der opdager hendes utrolige evner til at ”se” flere træk frem, omskriver fuldstændigt hendes livsforløb og dermed også hendes families.
Ganske som alle andre mønsterbrydere oplever Phiona både tvivl på sig selv og modstand fra sit bagland. Ikke fordi moren ikke under hende det, men fordi hun ikke forstår spillet, eller hvor det vil tage datteren hen og er bange for, at Phiona vil ende som ”et spøgelse, der aldrig finder hvile, fordi hun hverken hører til, hvor hun kommer fra, eller der, hvor hun er kommet hen,” som hun siger til Katende.
Næsten fri for Disney-stereotyper
Filmen er rimelig loyal mod den rigtige historie, og den er filmet on location i Katwe og andre steder i Kampala. Statisterne er derfor fuldkommen autentiske, i det omfang de overhovedet er statister og ikke bare almindelige mennesker, der passer deres hverdagsgøremål.
Der er, bortset fra de to voksne hovedroller, der spilles af Hollywoodskuespillerne Lupita Nyong’o (Phionas mor) og David Oyelowo (Robert Katende), castet ugandiske skuespillere i alle rollerne, og soundtracket består næsten udelukkende af ugandiske kunstnere. Selv de sange, der bliver sunget under udflugter i filmen, er autentiske (fik jeg at vide af den ugander, jeg så filmen sammen med).
Der er kun ét tidspunkt, hvor der går for meget Disney-film i det, og det er under Katendes sammenstød med rektoren og rektorsekretæren på Kings College, hvor han må slås for at få sit skakhold af slumbørn anerkendt som deltagere i skakturneringen Rwabushenyi Memorial Chess Tournament. De opfører sig som hvide, vestlige snobber i enhver anden Disney-film, og selvom det er genkendeligt og morsomt for et vestligt publikum, er det ikke sådan, man opfører sig i Uganda, når man mener, at man er mere værd end den, man taler til.
Sammenhold på samfundets bund
Der er mange temaer i historien om det unge skakgeni. Der er fattigdommens ødelæggende effekt på familier og muligheder i livet. Der er baglandets frygt for, at mønsterbryderen skal miste sig selv i forsøget på at opnå noget, der viser sig at være tom luft. Der er stærke kvinder, der kæmper for det, de tror på. Der er det der helt specielle menneske, der ser et barn, sådan rigtigt ser det, og ser igennem alt det, andre bliver forblindet af.
Og så er der den opmuntrende morale, at alle kan ændre deres skæbne, hvis bare de får muligheden.
Filmen indeholder også et fint portræt af slumkvarteret Katwe, der kollektivt begynder at føle stolthed over og slutte op bag Phiona. Alle indbyggerne tager del i hendes sejre og føler, at hun sætter dem på verdenskortet og er med til at bevise, at selvom man lever i den yderste fattigdom i slummen, så kan man godt være noget værd. Afbildningen af slumkvarterets gryende selvforståelse og sammenhold er værd at hæfte sig ved, da det er en vigtig del af historien i ugandisk sammenhæng.
Magisk succes
’Queen of Katwe’ er en opløftende historie. Den er så utrolig, at man ikke ville tro på den, hvis ikke den var sand. Men selvom den indeholder mange elementer af næsten magisk succes, er den tro mod de ugandiske realiteter og glemmer ikke alvoren og fattigdommen. Den afbilder et af Kampalas fattigste kvarterer loyalt uden at lægge noget til eller fra. Det er fuldt genkendeligt for folk, der har været forbi og igennem kvarteret flere gange.
Man griner, man græder, man får sommerfugle i maven under skakkampene, og man kan ikke undgå at komme til at holde af den stille, beskedne pige, der går fra at være usikker på sig selv og akut klar over sit mindreværd til at tro på, at hun kan gøre en forskel i sit eget liv og for dem, hun elsker. Den er fuld af inspirerende og ihærdige mennesker, og man får en god følelse af at se den.
Se filmens trailer:
