USA trækker støtten til FN’s befolkningsorganisation

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Regeringen i Washington er en stærk modstander af abort og har tidligere meddelt at organisationer, der medvirker til abort eller opmuntrer til abort ikke kan få støtte fra den amerikanske stat. Det er den såkaldte “global gag rule”, der er blevet skiftesvist indført af republikanske præsidenter og afskaffet af demokratiske præsidenter i USA siden 1980erne.

Nu har den amerikanske regering meddelt at den ikke længere vil støtte FN’s befolkningsfond, UNFPA. Fra Washington beskyldes FN-organisationen for at være involveret i tvangssterilisation og tvungne aborter i Kina. 

Det afviser organisationen dog kategorisk.

Den amerikanske udmelding har fået den danske regering til at rykke ud. Således oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) tirsdag via Twitter, at regeringen vil sende 40 millioner kroner til UNFPA umiddelbart efter påske.

Ministeren har tidligere været ude med kritik af de amerikanske holdning til spørgsmålet om abort. Hun har desuden være medvært for konferencen “She Decides” i marts 2017 – en donorkonference, hvor lande, organisationer og enkeltpersoner donerede 1,3 milliarder kroner til at dække de huller, der opstår efter genindførelsen af “global gag rule”.

Danmark støttede med 104 millioner kroner.

Læs mere: 1,3 milliarder kroner til kvinders sundhed (02.03.2017)

Regeringen har skåret kraftigt på midler til UNFPA

Regeringen har dog selv skåret kraftigt i den danske bevilling til UNFPA. Bidraget i 2016 blev 114 millioner kroner. Det skal ses i forhold til at Danmark gave 342 millioner i 2014 og 252 millioner i 2015.

Danmark har ikke været ene om at skære i bidraget til UNFPA og derfor måtte organisationen beskære samtlige af sine programmer med 25 procent, fremgik det af en analyse fra Timbuktu Fonden i 2016, som man kan læse mere om i artiklen Timbuktu Analysen af Dansk Udviklingsbistand – Sundhed.