50 millioner kroner til stabilisering i Syrien

syrien_who
Forfatter billede

Op til den internationale Syrien-konference, der finder sted i Bruxelles onsdag, annoncerer Danmark et nyt bidrag til stabiliseringsindsatsen i det krigshærgede land. De 50 millioner kroner vil blive anvendt i de oppositionskontrollerede dele af Syrien, hovedsagligt i den nordlige del af landet.

Her vil bidraget blandt andet bygge videre på tidligere danske indsatser til støtte for det syriske civilforsvar og det frie syriske politi, som arbejder for at redde liv og skabe tryghed for den syriske befolkning.

Syrien-konference onsdag

Anders Samuelsen understreger, at konflikten ikke alene kan løses militært. Derfor fortsætter indsatsen for at hjælpe FN med at fremme en politisk løsning på konflikten.

Det danske bidrag, som er en del af et treårigt dansk stabiliseringsprogram for Syrien og Irak for 2016-2018, kommer som optakt til den internationale Syrien-konference i Bruxelles onsdag, hvor ca. 70 lande, EU og FN samles for at drøfte Syriens fremtid.

Udenrigsministeren deltager i konferencen.