Pernille Høj
Pernille Høj er født i 1987 og kandidat i International Development and Management fra Lunds Universitet.
Hun har været aktiv i den danske studenterbevægelse og arbejdet med kapacitetsopbygningsprojekter med studenterorganisationer i Zimbabwe og Palæstina støttet af DUF’s projektpuljer.
Hun har været en del af Mellemøstekspeditionen i Jordan og arbejdet med HIV-forebyggelse og seksualundervisning som praktikant for UNESCO i Dakar, Senegal.
Pernille Høj bor i Kara i det nordlige Togo, hvor hun arbejder med at forbedre sundhedssystemet for mødre og børn.
Hun skriver med fokus på global sundhed, kvinders rettigheder og den globale udviklingsdagsorden.
Behaviour change var det buzzword bestyreren af en større fond, der støtter organisationer og programmer for social forandring, særligt i afrikanske lande, havde taget med på landebesøg i denne omgang. Hvordan ændrer vi patienters og samarbejdspartneres adfærd?
Det er et godt spørgsmål, men jeg og mine kollegaer var nu ret enige om, at det er ikke det vi primært gør, når vi tilbyder gratis, kvalitetssundhedsydelser for børn under 5 og gravide kvinder i nogle af verdens mest oversete lokalsamfund. Vi flytter barrierer så den rigtige adfærd kan finde sted.
Spille til forskellige toner og luner
Bevares, i sig selv er der intet i vejen med at blive mere effektive eller at ændre folks adfærd, så flere f.eks. går til sundhedsklinikken frem for den traditionelle healer, når deres barn er sygt.
Problemet opstår i det faktum, at denne fond og dens bestyrer er blot en af utallige mulige og nuværende donorer vi har, der hjælper os i at skabe universel adgang til primære sundhedsydelser i Togo.
Vi ville prøve at spille til deres forskellige toner og luner i stedet for at fokusere på, hvad der rent faktisk virker og er bæredygtigt i den kontekst vi arbejder i. For slet ikke at tale om det grundlæggende moralske spørgsmål: giver det mening at yde basal sundhed til en befolkning, hvor under 30% af befolkningen har adgang til sundhedsydelser, og hvor 1 ud af 11 børn ikke lever til at blive 5 år på grund af sygdomme, der er fuldt ud behandlelige og det endda til relativt få penge?
De stenrige bestemmer
Men jo flere forskellige spillere, der kommer på banen, jo sværere bliver det at leve op til forskellige underlige krav og kriterier for at få finansiering.
Mit håb er ikke, at donorer skal holde sig tilbage med kritik og standarder. Mit håb er, at de sætter sig ind i sagerne og ser på, hvad der virker, og hvad der er rigtigt at gøre, lytter til eksperterne, har mere generelle afrapporteringskriterier og gennemsigtighed for brug af midler og så ellers bare giver los med pengepungen, når de har fundet lige den organisation, der giver de gode resultater.
