Har afropessimisterne ret?

the-economist-africacovers
I 2000 beskrev magasinet The Economist Afrika som "the hopeless continent". I 2011 handlede det om "Africa Rising". Hvordan det ser ud i dag kan man få et bud på tirsdag 25. april hos Globalt Fokus.
Foto: The Economist
Laurits Holdt

Sammen med Globalt Fokus har Globalnyt inviteret den mangeårige leder af Københavns Universitets Center for Afrikastudier og Globalt Fokus lægge lokaler til arrangementet tirsdag 25. april.

Læs mere om arrangementet i kaldenderen.

Der er en tendens til at omverdenen ser på Afrika aktuelle situation og muligheder for udvikling med noget mere pessimistiske briller end det var tilfældet for blot 10 år siden. 

Men måske er vi bare for utålmodige på afrikanernes vegne og bør se den aktuelle situation – eller de aktuelle situationer i kontinentets meget forskelligartede lande – som et led i en tidskrævende omstillingsproces både for de afrikanske samfund og for kontinentets fremtidige placering i en ny verdensorden.

Holger Bernt Hansens kollega på Center for Afrikastudier, Stig Jensen, kritiserede i en Politiken-kronik det sortsyn, som han mener præger Vestens syn på Afrika. Han skrev bl.a.:

“Debatten og mediedækningen i Danmark og store dele af Vesten spænder ben for forståelse af moderne afrikansk udvikling med sin afropessimistiske tilgang. Hvis vi forstår og handler på automatpilot, kan vi så overskue og acceptere de uundgåelige konsekvenser såvel i Afrika for afrikanerne som for os og vores fundamentale værdisæt?

En anden og mere konstruktiv tilgang vil være at analysere, forstå og ikke mindst understøtte de udviklingstendenser i Afrika, der er sammenfaldende med Vestens standarder og går i positiv retning.”

Om Holger Bernt Hansen

Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Center for Afrikastudier, har været med i den danske Afrika-forskning siden slutningen af 1960erne. 

I flere år – fra 2005 til 2012 – sad han for bordenden i det daværende U-landsrådet, der rådgav udviklingsministeren og tog stilling til større bevilginger på udviklingsområdet. Og i 20 år var han medlem af U-landsstyrelsen – og formand i 12 år.

Læs mere om Holger Bernt Hansen i vores omtale i forbindelse med hans 80 årsdag i januar 2016.