De gule vanddunke står i lange rækker omkring vandbeholderen i flygtningelejren Rhino Refugee Settlement i den nordlige del af Uganda. Det har ikke regnet i månedsvis, og der er stor mangel på vand i lejren. De fleste brønde er for længst udtørret og flygtningene er afhængige af det vand, der dagligt bliver transporteret ind i store tankbiler. Ingen ved hvornår tankbilen kommer næste gang.
Miriams dunk står som en af de bagerste i køen, det har den gjort i flere dage. Der er ikke altid vand nok til alle. Hendes to børn er syge med malaria. De ligger hjemme i deres lille hytte, og hun kan ikke altid gå fra dem. Det er grunden til, at hun ofte ender som en af de bagerste i vandkøen. Miriam er alene med sine to børn og tager sig også af sin brors to børn. Miriams mand, bror og svigerinde har ikke klaret den over grænsen.
Miriam er ligesom mange andre sydsudanesere flygtet fra borgerkrig og vold. Tørke og hungersnød forværrede situationen. På nuværende tidspunkt er flygtningekrisen i Sydsudan den hurtigst voksende flygtningekrise i verden. Både voksne, unge, gamle og børn er i risiko for at blive arresteret, overfaldet og skudt i Sydsudan. Dem, der flygter, risikerer at blive overfaldet og slået ihjel på vejen, og mange familier kommer væk fra hinanden under flugten. Dette resulterer i et stort antal af uledsagede flygtningebørn
Jord, arbejdspladser og ingen tidsbegrænsning
I alt er 1.6 millioner mennesker flygtet ud af Sydsudan og godt 832.000 af disse er kommet over grænsen til Uganda. I gennemsnit modtager Uganda ca. 2.000 flygtninge fra Sydsudan om dagen. Da krisen i februar var på sit højeste ankom 6.000 på bare én dag, og alene i 2017 er 192.000 flygtninge ankommet til Uganda. Ca. 62 % af disse er børn.
Uganda har sammen med FN’s flygtninge-enhed, UNHCR, håndteret flygtningekrisen på eksemplarisk vis. Uganda integrerer flygtningene i bosættelser, hvor de får tildelt jord og kan blive uden tidsbegrænsning. Flygtninge i Uganda kan frit færdes rundt, de bliver inkluderet i de nationale udviklingsplaner og bliver givet fri adgang til arbejdsmarkedet.
Men Uganda er selv et udviklingsland og har ikke ressourcer til at sørge for mad, drikke, bolig, beskyttelse, lægehjælp og skolegang for de mange tusinde flygtninge. Derfor er landet afhængig af hjælp og støtte fra internationale organisationer.
IAS-team reducerede smittefare
Med midler fra DMRU (Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling) har IAS været med til at forbedre levestandarden for over 4.000 flygtninge i Rhino Camp. Projektet har finansieret hytter til uledsagede flygtningebørn og har forbedret hygiejnen og saniteten i to nyetablerede landsbyer i bosættelsen.
Da projektet startede i september 2016 var hygiejnen ringe, og der var ingen former for sanitet etableret i landsbyerne. Flygtningene forrettede derfor deres nødtørft rundt omkring, og de havde ingen muligheder for håndvask bagefter. Risikoen for smittesygdomme og udbrud af epidemier var enorm. James Mugisha, IAS Ugandas projektkoordinator fortæller:
”I september var det svært at finde et sted at sætte sin fod på grund af afføring. Der var fluer overalt. Vi satte ind med en hurtig respons og fik bygget latriner. Derved blev risikoen for spredning af sygdomme reduceret, og på den måde har vi reddet liv.”
Genforening og tag over hovedet
Et andet fokusområde for projektet var beskyttelse og forbedring af uledsagede flygtningebørns levestandard. Mange af disse børn levede enten under åben himmel eller i meget dårlige hytter. Uledsagede flygtningebørn bliver så vidt muligt først sammen med slægtninge eller bekendte, som ofte selv har flere børn. De nye hytter bliver bygget ved siden af plejeforældrenes hytter. Hytterne er små og simple og huser 1- 5 børn, men børnene er glade for at have et hjem, de kan kalde deres. Landedirektør i IAS Uganda, Juliet Namukasa, kan tydeligt se effekten af de nybyggede hytter:
”For de børn, der har fået et sted at bo, er det en stor velsignelse. Det har givet dem et håb og en følelse af, at nogen drager omsorg for dem”, siger hun.
Både hytter og latriner er bygget af flygtningene selv. IAS har skaffet materialer og har vejledt processen, men det er flygtningene selv, der har gjort arbejdet. Ved projektets opstart havde man i sinde at bygge fælleslatriner, men flygtningene fortalte, at hvis latrinerne skulle bruges, måtte hver familieenhed have sit eget latrin. Dette ønske blev hørt og imødekommet, hvilket har styrket bæredygtigheden og ejerskabet over de nye byggerier. Mange af flygtningene har trods modgang og dårlige vilkår bevaret et håb for fremtiden og har en styrke og vilje til aktivt at arbejde hen mod bedre vilkår for dem selv og deres børn.
Situationen er fortsat kritisk for flygtningene i Uganda. På nuværende tidspunkt er der ikke udsigt til snarlig fred i Sydsudan, og flygtningestrømmen vil fortsætte. Uganda og de sydsudanesiske flygtninge er derfor fortsat afhængig af økonomisk hjælp udefra.
International Aid Services Danmark (IAS DK) er en paraplyorganisation for danske Pinsekirkers udviklings- og nødhjælpsarbejde.
Rut Juhl er Safety Mangament Consultant i International Aid Services Danmark