SERIE: Danida Market Development Partnerships
I denne serie ser Globalnyt nærmere på Danidas nye erhvervsinstrument, Danida Market Development Partnerships (DMDP), hvis formål er at udklække partnerskaber på tværs af den traditionelle skillelinje mellem erhvervslivet og non-profit sektoren på vej mod FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling – til glæde for udviklingslandene og de danske virksomheder.
Danida har nu udvalgt de første fem partneskabsprojekter og Globalnyt vil over fem kapitler se nærmere på de enkelte projekter. Vi undersøger hvordan projekterne kobler udvikling og rentabilitet. Vi taler med de involverede parter og spørger til nogle af de mere besværlige aspekter i så tæt et samarbejde mellem så forskellige fugle: om integritet, troværdighed og ikke mindst, om hvilke implikationer partnerskaber kan have for parternes identitet og forretningsstrategier i fremtiden.
Dette er fjerde kapitel i serien.
Om Danida Market Development Partnerships:
Formål: bidrage til bæredygtig markedsudvikling og beskæftigelse inden for rammerne af Verdensmålene (især Mål 8: anstændige jobs og økonomisk vækst) gennem kommercielt orienterede partnerskaber
Lancering: juni 2016 af daværende udenrigsminister Christian Jensen (V)
Målgruppe: Danida prioritetslande, lande med lavere end BNP USD4125 samt Georgien, Jordan, Tunesien og Libanon
Finansiering: Danida yder maksimum 75%, de resterende 25% leveres af business partner og/eller andre donorer og filantropiske fonde
Pilotfase: Efteråret 2016 med et samlet budget på MDKK41 fordelt på 5 konsortier
Anden runde: Efteråret 2017 med et budget på MDKK60
Logikken i DMDP projektet "GAIN access to better dairy" er sådan set ret enkel: Da projektet skal være både kommercielt rentabelt og socialt bæredygtigt for at modtage Danidas støtte, skal parterne Arla Food Ingredients (AFI), Folkekirkens Nødhjælp (FKN), Dansk Industri (DI) og GAIN (Global Alliance for Improved Nutrition) kombinere kampen mod underernæring med et stort vækstpotentiale for lokale og danske kommercielle parter.
Derfor giver det mening, at en højtspecialiseret dansk producent af ingredienser til fødevarer, nemlig AFI, med adgang til store mænger næringsrige biprodukter fra mejeriproduktion, allierer sig med lokale mælkeproducenter og mejerier. Sammen med GAIN, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Industri (DI) skal projektet opruste den lokale værdikæde i mejerisektoren.
Målet er klart: sammen med etiopiske mejerier at udvikle og introducere et næringsrigt, mejeriprodukt der kan købes af fattige og ernæringstruede befolkningsgrupper i mængder, som også gør produktet interessant for lokale og danske kommercielle interesser.
"I Etiopien var der et sammenfald mellem behovet for tilførsel af næringsrige produkter og et stort markedspotentiale, det vil sige, her var FNs verdensmål og de kommercielle hensyn sammenfaldende" siger Karen Panum Thisted, seniorkonsulent hos Dansk Industri (DI), der bidrager med udvikling af projektets forretningsmodel. Og tanken om, at FNs verdensmål er en attraktiv forretningsmulighed for det private erhvervsliv er helt i tråd men tænkning i samtiden, for eksempel, som fremhævet af World Economic Forums Sustainable Business Commission tidligere på året.
Danske og lokale kommercielle interesser
Ifølge projektets introduktionsmateriale, som er udarbejdet af GAIN Nordic Partnership, er en af de kommercielle hensyn bag lanceringen af et næringsrigt mejeriprodukt, at produktet kan bruges "som grundlag for tilpasning til den lokale smag, teknologi og prisbegrænsning". (Globalnyts oversættelse, red.) Den umiddelbare målsætning for afsætning af produktet indenfor projektets tidsramme er 10.000 enheder, ifølge GAIN Nordic Partnership materialet. Men den overordnede ambition er større.
Når AFI hjælper lokale mejerier med at lancere det næringsrige mejeriprodukt, som GAIN Nordic partnerskabet har udviklet, er det nemlig ikke AFI der ejer produktet eller dets brand. Ej hellere vil AFI tage ejerskab af produktionen i Etiopien. Tanken er snarere, at AFI skal levere de ingredienser, som er en bestanddel af produktet, og det er her, at AFIs kommercielle interesse på længere sigt ligger. Men derudover handler det om at source og at producere lokalt.
Med et så tæt samarbejde med lokale producenter, baserer projektet sig på en klar kommerciel tilgang til de lokale producenter. I oversigten over projektleverancer i introduktionsmaterialet, er det tydeligt, at projektet satser på hele værdikæden. Op mod 100 mælkeproducenter skal trænes, ligesom mejerierne skal hjælpes med produktudvikling og produktion, efterspørgslen skal styrkes og barrierer til markedsadgang skal fjernes. Hensigten er dybest set at styrke værdikæden og modne markedet så lokale kommercielle interessenter kan vækste, hvilket på sigt også er i dansk kommerciel interesse.
Prototype til en yoghurt
Men hvad er så, helt konkret, "et næringsrigt mejeriprodukt"?
Her er der tale om lancering af en yoghurt prototype, produceret til en pris som den fattigere del af befolkningen har råd til, rig på næringsstoffer og afstemt til lokale smagspræferencer. Prototypen består af 45 procent mælk fra lokale producenter, 45% vand og 15% nærings- og tilsætningsstoffer. Dét skal de lokale mejerier producere med teknisk knowhow og anden hjælp fra GAIN Nordic partnerskabet. Og eftersom de lokale mejerier har meget få produkter i deres sortiment, er det klart interesseret i produktudvikling.
Dygtige mejerier men ustabil efterspørgsel
I følge Charlotte Pedersen, seniorrådgiver hos GAIN, som er en af projektets ikke-kommercielle partner, er en af de væsentligste udfordringer for forsyningskæde af mælkeprodukter i Etiopien den store mængde af religiøst betingede fastedage i kalenderåret, hvor der ikke spises produkter fra dyr. Det betyder, at "efterspørgslen på mælk kollapser helt i bestemte perioder. Det er en kæmpe udfordring for de lokale mejerier, som er vores partnere. Men, eftersom gravide og ammende kvinder og små børn er undtaget fra at skulle faste, har vi et potentiale for at skabe en mere stabil efterspørgsel" siger Pedersen. "De små mejerier er dygtige, men de har svært ved at afsætte stabilt" siger hun.
1000-dages vinduet
Den næringsmæssige indsats i projektet, der skal bidrage til levering af FNs verdensmål nummer 2 (Stop sult), målrettes især småbørn samt gravide kvinder og ammende mødre. En effektiv indsats imod småbørns underernæring i så tidlig en alder er særlig fornuftig, da der i de første 1000 dage efter undfangelsen kan ske uoprettelige skade i tilfælde af underernæring. Denne skade inkluderer varig begrænsning af barnets fysiske vækst, hæmmet mental udvikling og et svækket immunforsvar.
Alle tre effekter er varige og medfører derfor alvorlig individuelle og samfundsmæssige omkostninger på den længere bane.
Men, hvis man kan introducere et næringsrigt produkt i denne gruppes forbrugsvaner, kan det blive et vigtigt bidrag til at bekæmpe underernæring i gruppen. Forudsætningen er dog, at forbrugerne rent faktisk efterspørger produktet.
Løsningen er derfor at gøre noget aktivt for at skabe en lokal efterspørgsel på mejeriprodukterne.
Kultur- og adfærd
På det punkt siger Charlotte Pedersen: "Centralt for projektet er oplysning om vigtigheden af god ernæring og den rolle mælkebaserede produkter kan spille i denne sammenhæng. Og der er noget at bygge på. Bønder er vant til at arbejde med køer og at drikke mælk og spise yoghurt. Begge er en integreret dele af kulturen i Etiopien. Befolkningen er ikke nomader men fastboende mælkeproducenter. Disse faktorer betyder, at forudsætningerne er gode."
For det andet, vil projektet fokusere på at øge indtagelse af mælkebaserede produkter af de befolkningsgrupper som ikke omfattet af fasten, tilføjer hun. "Det er netop disse grupper som har allermest mest brug for god ernæring; børn og gravide og ammened kvinder. Hvis indtagelsen øges for disse grupper, bliver efterspørgslen også mere stabil, og det vil gøre lettere for producenterne at øge produktiviteten" siger Charlotte Pedersen.
"Social licence to operate"
Netop denne nuanceret forståelse for den lokale kultur og den lokale forankring er afgørende social kapital i et projekt som det forestående. For at komme godt fra start og for at sikre den samfundsmæssige bæredygtighed, er det afgørende, at projektet og dets aktører ses lokalt som værende legitime. Det er en central pointe som Gitte Dyrhagen Husager, Senior CSR Rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, laver: "Den viden som vi kommer med om lokal forankring, om hvordan man arbejder bærerdygtigt, om transparens, om fortalervirksomhed og om social licence to operate'”.
Med dette menes ikke et formelt stykke papir, men snarer en accept og respekt for projektets virke i lokale øjne. "Accept af projektet kommer ikke automatisk men skal skabes aktivt ud fra hvordan man placere sig og agere lokalt. " siger Husager. "Det vi sikrer er, at hele spørgsmålet om afstemning af projektets aktiviteter med det omkringliggende samfund bliver internaliseret i projektet. Det er den added value du får, når du har sådan nogle som os med", tilføjer hun.
Karen Panum, DI, bekræfter det tætte forhold: "Jo, der er en tilnærmelse mellem NGO'erne og erhvervslivet, hvor vi bl.a. ser, at virksomhederne rekrutterer udviklingsprofiler til deres CSR afdelinger. Det er begge sider, der gerne vil hinanden. Det ser vi som en enorm positiv udvikling fordi der er et behov for, at virksomhederne kan bruge den viden og ekspertise, som NGO'erne har".
Kobling af markedskræfter og socialt ansvarlige vagthunde
Men, når nu projektets succes er betinget af så tæt et samarbejde mellem kommercielle partnere, her AFI og lokale mejerier og en ikke-kommercielle partnere, her Folkekirkens Nødhjælp, DI, og GAIN, er der så ikke risiko for, at især NGO'erne kan miste deres selvstændighed og troværdighed? Begge parter har jo en lige store interesse i, at projektet lykkes og det kan måske undergrave NGO'ernes rolle som socialt ansvarlig vagthund, hvis de tøver når sociale og kommercielle hensyn kolliderer.
Her er Charlotte Pedersen fra GAIN meget klar: "Vi skal holde og beskytte vores mandat ellers mister vi værdi." Husager fra Folkekirkens Nødhjælp er enig: "Vi har FNs verdensmål, der betyder, at vi snakker samme sprog. Selvom det er vores første ærinde at gøre projektet socialt bæredygtigt, tror vi på, at en markedsbaseret tilgang kan skabe social værdi og derfor vil vi meget gerne være med til at yde indflydelse på forretningspraksisser."
"En kraftig konstellation"
Men i den markedsbaserede tilgange er der angiveligt mere end blot NGO'erne til at sikre den social ansvarlighed. I følge Husager: "På den ene side kan du sige, at vi ’kontrollerer virksomhederne’ eller beskytter sociale hensyn, på den anden side, ved jeg, at virksomhedens kommercielle fokus er meget mere bestemmende for hvad virksomheden gør. Hvis man kan koble den kommercielle interesse til et bæredygtigt mål, har man en kraftig konstellation. Vores rolle er derfor at fremme en forretningsmodel som er bæredygtig".
Det samme princip ligger til grund for projektets valg af de to lokale mejerier, Loni Dairy og Rut & Hirut Dairy, der begge ligger lige udenfor Addis. "Det vigtigste i GAIN Nordic partnernes valg af lokale mejerier er, at de har ’det rigtige mindset’, hvilket vil sige, at de skal virkelige være indstillede på, at kunne samarbejde og producere på en socialt bæredygtig måde, det vil sige, de skal acceptere at source lokalt og fokusere på base of pyramide (lavindkomst befolkningsgrupper). Sidst nævnt er de ikke vant til, fordi de hovedsageligt producerer til middelklassen i Addis" siger Husager.
—
Fakta om projektet : GAIN Access to Better Dairy
Key Business Partner: Arla Food Ingredients (AFI)
Other Business partnere: Lokale mejerier, Loni Dairy og Rut & Hirut Dairy, Addis Abeba
Key non-commercial partners: Global Alliance for Improved Nutrition (GAIN)
Andre non-commercial danske samarbejdspartnere: Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Industri
Budget: MDKK 8 fra Danida, MDKK 2,7 fra GAIN Nordic Partnere
Tidsramme: 3 år
Projektet i en nøddeskal: Projektet introducerer en prototype af en yoghurt på markedet i Etiopien. Produktet er tilsat næringsstoffer, inkluderende valle, som er et biprodukt af Arlas osteproduktion. Yoghurtens næringsrige indhold hjælper med at bekæmpe underernæring og samtidig introduceres produktet med en lav pris og produceres i den lokale værdikæde, som dermed udvikles og derfor rummer et stort lokalt vækstpotentiale. Sammen bidrager dette til at opfylde FNs verdensmål. Forretningsmodellen er af langsigtede interesse for AFI, da modellen kan afprøves i Etiopien og duplikeres i en række andre lande, hvis den fungerer.
