Verdensmusik-bookeren glæder sig til støj og trance på Roskilde Festival 2017

Hvad enten man er er til politisk hiphop, fransk psych-punk, bløde jamaicanske rytmer, gnaoua-trance eller populær afrobeat er der noget for enhver smag på det rigt udfordrende verdensmusikprogram for Roskilde Festival 2017.

Men hvordan sammensætter man egentlig et verdensmusikprogram og hvilke tanker ligger bag årets line-up, der af musikmagasinet Soundvenue betegnes som ”året, hvor sol, måne og stjerner står lige, og verdensmusik-lineuppet for alvor har crossover-potentiale til at få ikketroende hooked på globale rytmer og eksotiske toner”?

Det har vi spurgt mangeårig programlægger og booker af verdensmusik for Roskilde Festival og musikstedet Global i København, Peter Hvalkof, om.

En kasse med tusindvis af genrer

Hvad verdensmusik egentlig er for en størrelse, kan selv efter mange år som programlægger for verdensmusik på én af verdens største musikfestivaler, være svært at sætte ord på.

”Verdensmusik er jo ikke nogen genre, men se det som en kasse hvori der findes i tusindevis af genrer,” som Peter Hvalkof udtrykker det:

”Det er hvert år vigtigt for os for at bringe så meget forskelligt af klodens musik ind og sikre os, at vi får bevæget os godt rundt og ikke gentager os selv. Heldigvis er Roskilde Festival så stor en spiller, at vi også kan tillade os at tage nogle chancer.”

”I forhold til verdensmusikken, forsøger vi på Roskilde Festival at ramme både det traditionelle og det kontemporære, det elektroniske. Vi vil nok altid se verdensmusik som noget, der et eller andet sted baserer sig på noget traditionelt, men så igen er der jo mange inden for pop, hiphop og RnB, der har rødder i det latinamerikanske, uden at vi af den grund klassificerer det som verdensmusik”.

Verdensmusikken har altid været der

På spørgsmålet om hvilken rolle verdensmusikken har spillet på Roskilde Festival igennem tiden, svarer Peter Hvalkof promte, at den altid har været der.

”Roskilde Festival er jo en gammel hippiefestival, og som sådan har det globale, det kosmopolitiske, altid haft en naturlig placering. Helt tilbage til 1971 vil du finde verdensmusik på programmet. Det har så måske ikke lige altid været et band fra Chile, men så i alle fald musik af herboende chilenske musikere”.

I midten af 1990’erne oprettede Roskilde Festival den populære Ballroom-scene, som egentlig bare skulle være til noget så løst defineret som ”glad musik og dans – et alternativ til alt det andet,” som Peter Hvalkof beskriver det, ”men efterhånden blev det af publikum opfattet som en verdensmusik-scene.”

Efter ti år med stigende succes lukkede Ballroom i 2007.

”Det globale skred jo efterhånden hurtigt frem, og kendskabet til verdensmusikken blev mere udbredt og relevant at præsentere på de større scener,” fortæller Hvalkof og fortsætter:

”Ballroom var for nogen et første skridt for at se, om de kunne nå rigtigt udover en stor scene og ikke blot være en niche.”

Støj møder tradition: To must see’s og et wild card fra nordvest-Afrika

Nuvel, genredefinition aside, så prøver vi i stedet at presse den gode programlægger til at pege på bestemte stilarter, der har markeret sig inden for verdensmusikken på Roskilde Festival gennem tiden.

”Balkanmusik har været meget populært en overgang. Afrobeat gør det rigtig godt nu og har sådan set været populær i rigtig mange år. Vi ser også en masse god Afrojazz som for eksempel det danske (så mødte vi igen definitionsudfordringen!) band The KutiMangoes, som spiller på opvarmningsprogrammet i år.”

”Generelt vil jeg sige, at vi favner meget bredt,” siger Peter Hvalkof, som alligevel gerne fremhæver tre bands, der i år bringer en helt ny fællesnævner i spil:

”Det er tre nordvest-afrikanske bands, hvor tradition møder støj. Det er virkelig fedt og bestemt nogle must see’s for mig:

Først har vi Group Doueh & Cheveu, som spiller lørdag aften på Pavillon-scenen, hvor familie-ensemlet Group Douehs traditionelle ørkenmusik med elektroniske strejf fra Vestsahara møder Cheveu – en fransk psych-punk-trio. Det bliver spændende.

Så vil jeg nævne Ifriquiyya Électrique, som spiller på Gloria fredag aften, som er tunesisk gnaoua-støj indhyllet i Sufi-ritualer fra Saharas ørken.

Til sidst har vi én af mine særlige favoritter og lidt af et wild card – Hamid El Kasri Gnaoua Ensemble & Guests feat. Justin Adams, hvor Hamids traditionelle gnaoua-trance i noget, der ligner en jam-session, vil lege og spille sammen med den engelske blues-man og guitarist for Robert Plant, Justin Adams. De har kendt hinanden længe, men ikke spillet sammen før, så det bliver vildt spændende at se, hvordan sessionen løber af stabelen. Inden for traditionel gnaoua bliver folk ofte stive som brædder og går i trance, og så er idéen, at Justin Adams med sine vestlige guitartoner vil komme til at agere fødselshjælper for seancen.”

Programlæggerens favoritter

Udover jamsessionen mellem Hamid El Kasri Gnaoua Ensemble og Justin Adams, har Hvalkof også et par ekstra personlige favoritter:

”Jeg glæder mig utrolig meget til at opleve Seun Kuti, søn af grundlæggeren af afrobeat, Fela Kuti, spille på Orange sammen med Yasiin Bey (Mos Def) og far Felas backing-band Egypt 80. Det bliver et fantastisk møde mellem vestlig hiphop og afrikansk afrobeat og en stor fest.”

På listen over favoritter har Peter Hvalkof også Puertoricanske Residente, som tidligere leverede et forrygende show på Cosmopol:

 ”Og det på trods af, at han, på grund af en dårlig tysk kebab nogle timer forinden, både startede og sluttede festivalkoncerten med en tur på toilettet!” griner Hvalkof.

Dertil kommer Baianasystem, et af festivallens hotte navne og udtalt brasiliansk fest, og endelig den Sorte Skole, som denne gang har inviteret gæstesolister fra verdensmusikken med ind på scenen til at spille sammen med duoens samplede lydbidder. Det bliver stort – det glæder jeg mig rigtig meget til.”