Verdens beslutningstagere bør omgående komme i sving med at minimere risikoen for nedbrud i en række havne, maritime passager og transportruter på landjorden, for det vil kunne skabe alvorlige problemer for den globale fødevaresikkerhed, lyder det fra den britiske tænketank Chatham House.
I rapporten Chokepoints and Vulnerabilities in Global Food Trade skriver forfatterne bl.a., at flaskehalsene i verdenshandlen udgør en stigende trussel mod fødevaresikkerheden og at det er et område, hvor der er brug for mere forskning.
Med den fortsat stigende verdensbefolkning bliver der hele tiden brug for at transportere flere fødevarer rundt mellem verdensdelene, hvilket belaster de vigtige flaskehalse endnu mere.
Én trussel kommer fra klimaforandringer, der skaber hårdere vejr, som slider på – og nogle gange ødelægger – infrastrukturen.
En anden trussel kommer fra manglende investeringer i infrastrukturen, der gør at den ikke bliver tilstrækkeligt vedligeholdt og udbygget til at følge med den stigende trafik.
Læs Chatham House’ artikel om “Chokepoints and vulnerabilities in global food trade”
Download rapporten Chokepoints and Vulnerabilities in Global Food Trade (PDF, 124 sider)