1.000 unge talenter fra hele verden i alderen 20-35 år – alle med hjernerne fyldt med nye idéer – tjekkede i weekenden ind i København for at deltage i projektet UNLEASH.
I ti dage skal de udvikle forretningsidéer, der skal kunne bruges i den virkelig verden. Idéudviklingen skal ske i samarbejde med virksomheder, og det hele skal leve op til FN’s Verdensmål.
Samarbejdet med erhvervslivet er vigtigt, fordi virksomhederne spiller en væsentlig rolle, hvis det skal lykkes at realisere de 17 verdensmål.
Og det er ifølge UNDP ikke urealistisk at få verdens CEOs til at melde sig ind i kampen mod klimaforandringer og ulighed, fordi efterspørgslen på en bedre verden stiger.
– Lige nu befinder lande og virksomheder sig på helt forskellige stadier, men jeg tror, det vil vende før eller siden. Hvis ikke du omstiller din forretningsmodel i de kommende årtier, bliver du koblet af globalt, fordi der er andre, der vil gøre det hurtigere. Og så vil de vinde forbrugernes tillid, siger Camilla Brückner, nordisk direktør for FN’s udviklingsprogram UNDP.
Bæredygtighed som konkurrenceparameter
En analyse fra Dansk Industri viser, at store dele af den danske eksport til udviklingslande i dag er bæredygtig. I 2016 eksporterede danske virksomheder vedvarende energi til udviklingslandene for 4 milliarder kroner, og fremskrivninger viser, at det tal frem til 2030 vil stige til 10 milliarder årligt.
Hos FN ved man godt, at en virksomhed skal kunne tjene penge, hvis den skal investere i at omlægge sin produktion, men ifølge Camilla Brückner bliver bæredygtighed på sigt et konkurrenceparameter.
– Virksomheder kan vinde nogle nye markeder, hvis de investerer i bæredygtighed. Det er helt væsentligt. Vi ser ikke noget problem i, at folk skal tjene penge på verdensmålene. Omstillingen kan kun lade sig gøre, hvis virksomhederne kan overleve, siger hun.
Læs også: 1.000 unge skal redde kloden i Danmark
UNLEASH er derfor et startskud til at give markedet nogle flere muligheder for at investere i at fremme verdensmålene.
Forventningen til projektet er, at det skal give nogle konkrete bud på, hvordan man sikrer rent drikkevand, økonomisk vækst og bekæmper klimaforandringer, sult og fattigdom.
Idéudvikling på højskoler
UNLEASH-programmet begyndte søndag i Lokomotivværkstedet. Her mødte talenterne for første gang nogle af de virksomheder, de skal arbejde sammen med.
En af dem er Deloitte, som ser et stort potentiale i at samarbejde med gruppen af talenter.
– Den unge generation er nøglen til vores fremtidige vækst. De sidder med verdensudsynet, de innovative idéer og ikke mindst viljen og modet til at gøre en forskel. Men de har brug for kapacitet, der kan sætte strøm til de gode idéer. Og det er her, at erhvervslivet kommer på banen, siger Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
I Lokomotivværkstedet deltog de unge talenter sammen med virksomhederne i workshops, som er første skidt på vejen i deres samarbjde om de idéer, der gerne skal være klar efter ni dage i Danmark.
Læs mere om UNLEASH
Efter de første dage i København går turen videre til 10 forskellige højskoler, hvor talenter inddeles i mindre grupper. Her skal de bruge fire dage på at idéudvikle inden for emner som uddannelse, fødevarer, energi, vand og bæredygtig produktion. Det skal ske i samarbejde med fagpersoner fra de virksomheder, der deltager.
Fyld containeren helt op
Nogle talenter har færdige idéer med, mens andre har visioner, som kan videreudvikles. Det hele skal koges sammen til en prototype, der til slut skal præsenteres for en jury i Aarhus.
Deloitte sender flere talenter til UNLEASH. En af dem er 35-årige Simon Dalsgaard Kristensen, som til daglig arbejder med logistik. Han vil skabe en platform, der giver overblik over containere.
– Min idé tager udgangspunkt i, at vi i dag spilder for mange ressourcer og skader miljøet unødigt med den måde, som den globale transport af varer fungerer på. Problemet er, at vi har en masse luft, som vi flytter rundt i containere, fly og lastbiler i stedet for at samarbejde om at fylde de ressourcer helt op, siger Simon Dalsgaard Kristensen.
Tanken er, at idéen blandt andet skal bruges til at transportere nødhjælp, fordi man på den måde kan få mest muligt frem til dem, der har brug for det.
Artiklen er først bragt på Dansk Industris hjemmeside d. 12 august 2017
