FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder
Den 13. september 2007 vedtog FN’s Generalforsamling Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder. Kun Canada, Australien, New Zealand og USA stemte imod, mens 144 stater stemte for.
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder er et resultat af et enestående forhandlingsforløb mellem stater og oprindelige folk. Erklæringen anerkender oprindelige folks basale menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Blandt disse er retten til selvbestemmelse, kollektiv jordrettigheder samt kontrol over deres jord og naturressourcer.
Det halter slemt bagefter med at få realiseret erklæringen for oprindelige folk, hvis man spørger Julie Koch, direktør for ngo’en for oprindelige folk, IWGIA.
Hun er netop vendt hjem fra et besøg i Nepal, der huser omkring 10 millioner oprindelige folk. Her oplevede hun, hvordan oprindelige folk bliver krænket af staten:
”I Kathmandu-dalen kæmper oprindelige folk mod statens store infrastrukturprojekter, der rammer deres huse og jord. De protesterer og kræver at blive hørt og kompenseret, når for eksempel en ny vej anlægges og ramler ind i hele deres livsgrundlag,” siger Julie Koch i en pressemeddelelse fra IWGIA.
127 dræbt i år for at forsvare deres ret
Historien er ikke enestående for Nepal: I lande som Tanzania, Kenya, Brasilien, USA, Filippinerne og Indien har oprindelige folk trange kår. De bliver tvunget fra deres landsbyer og jord, der har tilhørt dem i generationer, når virksomheder, militær og stater overtager deres jord uden høring og erstatning.
Onsdag 13. september 2017 fyldte FN-erklæringen for oprindelige folks rettigheder 10 år. Den blev vedtaget af FN’s Generalforsamling for ti år siden med opbakning fra 144 lande.
Det tal er siden steget, men der er stadig meget arbejde forude. Og mange mister livet i kampen for rettigheder.
I 2017 er 127 mennesker indtil nu blevet dræbt at forsvare deres ret til jord og naturressourcer – og halvdelen af dem er oprindelige folk.
”Der sker lige nu en alarmerende stigning i forfølgelse og drab af oprindelige folk. Derfor er 10-årsdagen for erklæringen for oprindelige folks rettigheder en god anledning til at minde om, hvad vi lovede hinanden i FN for 10 år siden,” siger Julie Koch.
Danmarks og Grønlands samarbejde er en milepæl
Mens oprindelige folks rettigheder bliver ignoreret af mange stater og virksomheder, er Danmark et af få lande, der prioriterer oprindelige folks rettigheder højt. Både når det gælder Danmarks kandidatur til FN’s menneskerettighedsråd og i internationalt samarbejde.
Samarbejdet mellem Danmark og Grønland omkring det grønlandske selvstyre står som en historisk milepæl og er stadig en kilde til inspiration for mange af verdens oprindelige folk. Og for udviklingsministeren er det også den historie, der gør, at Danmark har særlig interesse i og viden om at beskytte oprindelige folk og deres rettigheder.
Danmark var blandt de mest aktive lande i at få den endelige vedtagelse af erklæringen i 2007 til at lykkes efter flere årtiers forhandlinger.
”Vi må holde fast i det, som vi nåede for 10 år siden,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.
Danmark kæmper videre for oprindelige folks rettigheder under kandidaturet til FN’s Menneskerettighedsråd. Det samme gør IWGIA, der siden 1968 har støttet oprindelige folk verden over.
