Fra i går og frem til den 29. september mødes verdens lande til den første partskonference (COP1) i Geneve i Schweiz, og målet fra Danmark er klart: mindre kviksølvforurening og vedtagelse af konkrete tiltag, som kan minimere brugen af kviksølv i tredjeverdenslande.
Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse mandag.
På COP1 skal de 81 lande, som indtil videre har tiltrådt den globale konvention, blandt andet vedtage retningslinjer for udledning af kviksølv fra større industrielle processer og formularer for handlen med kviksølv hen over grænserne, der skal være med til at forhindre udslip til luften og ulovlig handel.
“Danmark har gennem mange år kæmpet for at få globalt bindende regler. Selvom vi stort set ikke bruger kviksølv i Danmark, kan det sprede sig over store afstande via luft og vand, og derfor når det alligevel Danmark”, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieenhed Isabelle Navarro Vinten.
“Vi håber, at resultatet af COP1 bliver konkrete initiativer, som kan hjælpe landene med at minimere brugen af kviksølv mest muligt”, tilføjer hun.
Efter mange års dansk pres for at få en kviksølvkonvention sat i verden, blev Minamatakonventionen vedtaget på en diplomatisk konference i Japan i oktober 2013. Danmark ratificerede konventionen den 16. maj 2017.
Kviksølv fra guldminer
Minamatakonventionen omfatter som noget helt særligt regulering af alt lige fra udvinding af kviksølv i miner over brugen af kviksølv i produkter og produktionsprocesser til udledninger til luft, jord og vand og endelig til håndtering af kviksølvaffald.
Konventionen indeholder aftaler om, at ingen nye kviksølvminer må åbnes, at eksisterende miner skal udfases, at brugen og udledningen af kviksølv ved guldudvinding i små miner skal reguleres, forbud mod anvendelse af kviksølv i visse produkter og processer, kontrolprocedurer for udledning i industrien, affaldshåndtering og muligheder for fremtidige stramninger.
“I dag kommer langt den største udledning af kviksølv til miljøet fra brug af kviksølv i små guldminer i tredjeverdenslande og fra udledning fra kulfyrede kraftværker og udledninger fra diverse industriel produktion”, lyder det fra Isabelle Navarro Vinten.
“De lande kan ikke selv løfte den store udfordring, som er det er komme kviksølvforureningen til livs. Der kan de vejledninger, som blandt andet skal drøftes på COP1, være en hjælpende hånd”, fortsætter hun.
Minamatakonventionen er opkaldt efter en japansk by, hvor en kemifabrik i 1956 var årsag til en tragisk kviksølvforurening, hvor over 1.700 mennesker døde, og mange flere blev invaliderede. Kviksølv er særdeles giftigt og kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne.
Fakta om Minamatakonventionen:
- Minamatakonventionen blev underskrevet i 2013 og regulerer den globale brug og forurening med kviksølv.
- Konventionen er nu underskrevet af 128 af verdens 196 lande, inkl. Danmark.
- Danmark tiltrådte (ratificerede) konventionen i maj i år. Konventionen trådte i kraft i august, da 50 lande havde tiltrådt. Indtil i dag havde 81 lande tiltrådt.
- Den største kilde til kviksølvforurening er små guldminer i tredje verdenslande, hvor minearbejderne benytter kviksølv til at udvinde guldet med, efterfulgt af udledning fra kulfyrede kraftværker og udledninger fra diverse industriel produktion, herunder cement.
Følgerne ved kviksølvforgiftning kan være:
- Påvirkning af nervesystemet
- Misdannelser af fostre
- Hukommelsesproblemer
- Nedsat intelligens
- I svære tilfælde: Lammelser, psykisk sygdom, koma med døden til følge, som man så det i Minamata.
