Sultestrejkende Guantanamo-fange beder USA’s domstole om hjælp

guantanamousmcfile
Forfatter billede

Ahmed Rabbani blev anholdt i sit hjemland, Pakistan, en dag i 2002, omkring et års tid efter, at amerikanske styrker havde invaderet Afghanistan. Han blev forvekslet med en kendt ekstremist ved navn Hassan Ghul, anholdt af pakistansk politi og solgt til amerikanerne for en dusør.

I ikke mindre end 545 dage blev han udsat for tortur i amerikansk varetægt, inden han blev fløjet til den amerikanske militærbase ved Guantanamo-bugten i Cuba.

Halvt døde holdes i evigt fangenskab

I mere end fire år har Rabbani sammen med andre fanger været i sultestrejke i protest mod, at han er frihedsberøvet uden retssag, skriver menneskerettighedsorganisationen Reprieve i en pressemeddelelse.

Juridiske dokumenter – som blev indleveret i Washington DC i denne uge af Ahmed Rabbanis advokater i Reprieve og det amerikanske firma Lewis Baach Kaufman Middlemiss – fortæller i detaljer, hvordan fængselsmyndighederne har begyndt at tilbageholde lægemidler til mændene i et forsøg på at bryde deres sultestrejke.

Ifølge Rabbani og andre fanger er Guantanamo-lægerne nu begyndt på en ny strategi: i stedet for at tvangsfodre dem på den smertefulde måde, de tidligere har gjort, lader de nu mændene sulte samt nægter dem grundlæggende lægeundersøgelser, indtil deres organer begynder at svigte og de bliver alvorligt syge. Når de på denne måde er halvvejs døde, holder fangevogtere og læger dem i live i en evig tilbageholdelse uden retssag, skriver Reprieve i pressemeddelelsen.

Ahmed Rabbani har fortalt sine advokater hos Reprieve at han vejer omkring 45 kilo.

Kræver sigtelse eller frigivelse

Rabbani har nu bedt den amerikanske distriktsdomstol i Washington DC om at beordre fængselsmyndighederne til øjeblikkeligt at give ham lægehjælp og en uafhængig medicinsk evaluering og sørge for omhyggelig lægeundersøgelse af de sultestrejkende.

I en kommentar til sagen siger Ahmed Rabbanis advokat i Reprieve, Clive Stafford Smith:

Eric L. Lewis, der er formand for Reprieves amerikanske afdeling, siger: