Fødselaren voksede op i Nordnorge og kom til Danmark, hvor han blev professor på Zoologisk Museum i København i 1996.
Her er den utrættelige mand stadig ansat og aktiv indenfor Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Statens Naturhistoriske Museum, der omfatter Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have.
Fjeldså har gennemført store ekspeditioner og udvist et aldrig svigtende engagement for naturbeskyttelse, især i Sydamerika og Afrika.
I de senere år har han især arbejdet med ganske omfattende DNA-baserede analyser af fuglenes evolution (udviklingshistorie) og er med i et bredt internationalt samarbejde.
Fugle er i det hele taget fikspunkt i hans interesse og han har udfyldt tillidshverv både i Dansk Ornitologisk Forening og BirdLife International.
Jon Fjeldså har udgivet talrige bøger og hans samlede videnskabelige og formidlende produktion tæller ca. 570 titler. Se også
http://snm.ku.dk/english/staffsnm/vip/?pure=en/persons/75192
Fjeldså har tre børn og seks børnebørn.
Se vor omfattende fødselsdagsomtale, da han fyldte 70 i 2012, på
https://globalnyt.dk/content/jon-fjeldsa-blir-70