Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
”Menneskeretsorganisationerne er Israels nattevægtere. Det vil være en katastrofe, hvis Danmark afbryder sin støtte til civilsamfundsorganisationerne i Israel og Palæstina”, siger Politikens gamle chefredaktør, den dansk-israelske Herbert Pundik, ifølge dagbladet Information.
Generalsekretærerne for Folkekirkens Nødhjælp og fem andre danske bistandsorganisationer er ude med samme advarsel: Der må ikke rejses tvivl om den danske støtte til de israelske og palæstinensiske menneskeretsorganisationer!
Men det er netop det, der er sket.
Gav efter for Israel
Partiet Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen siger ifølge Information, at den israelske regering kritiserer Danmark og andre europæiske lande for støtte til landets og Palæstinas menneskeretsorganisationer, der beskylder Israel for krænkelser i de områder, landet holder besat.
Danmark gav i sommer efter for presset og iværksatte en undersøgelse, der førte til at al dansk støtte til 24 israelske og palæstinensiske organisationer blev lukket ned.
Med en enkelt undtagelse frikendte undersøgelsen alle organisationerne for kritik, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) sagde i december, at støtten til civilsamfundet i de to områder ville blive taget op igen men under stærkere kontrol og begrænset til færre organisationer.
Et svar på et spørgsmål fra Enhedslistens Christian Juhl 5. februar viser dog, at Udenrigsministeriet endnu ikke har taget stilling til, hvordan kontrollen skal skærpes, hvorfor, og hvilke organisationer der fremover skal have danske statspenge.
Den danske bistand til menneskeretsorganisationerne i Israel-Palæstina er derfor lukket ned på ubestemt tid, præcis som Israel ønsker og præcis som de seks generalsekretærer frygter. Ingen andre europæiske lande har gjort som Danmark og sat deres støtte til civilsamfundet i de to områder på standby.
Fælles indsats for mennesker
Herbert Pundik kalder menneskeretsgrupperne for nødvendige natvægtere, og jeg er enig med ham.
De giver stemmer til palæstinensere, der bliver klemt ud af deres byer og landsbyer for at give plads til israelske bosættere. De repræsenterer israelske soldater og officerer, der nægter at medvirke til en stadig mere voldelig og racistisk besættelses politik.
Organisationerne dokumenterer, når palæstinensiske familier får deres huse sprængt i luften pga. mistanke om terror mod et enkelt familiemedlem, når bosættere ødelægger palæstinenseres olivenlunde og eksistensgrundlag, når Palæstinas sparsomme og svindende vandressourcer ledes uden om de palæstinensiske landsbyer, og når Israel i smug eksporterer varer fra ulovlige bosættelser i de besatte område, som om de var fremstillet legalt i Israel.
Når det palæstinensiske eller israelske politi arresterer aktivister på begge sider, reagerer både de israelske og palæstinensiske menneskeretsorganisationer. Somme tider hver for sig, somme tider sammen. De samarbejder med andre ord på det menneskelige plan og bliver derfor lagt for had som landsforrædere både i Jerusalem og Ramallah, der hver især ser modparten som fjende.
To-statsløsning
Siden den amerikanske præsident Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels (og kun Israels!) hovedstad synes det klart, at den israelske regering i praksis styrer mod en en-statsløsning, altså mod et Israel-Palæstina, hvor Israel har al reel magt og palæstinenserne ingen.
Derfor ser myndighederne menneskeretsorganisationerne som modstandere, de insisterer jo på palæstinensernes rettigheder som palæstinensere og mennesker.
Danmark går officielt ind for en løsning af Palæstina-problemet med to ligeværdige stater, Israel og Palæstina.
Danmark har dog gjort det lettere for Israel at begrave to-statsløsningen ved at stoppe støtten de civilsamfundsorganisationer, der råber op om lige ret for palæstinenserne. Så længe vores støtte er suspenderet, modvirker vi derfor i praksis det, vi officielt går ind for. Palæstinenserne kan med rette opfatte vores beslutning som en håndsrækning til Israel og et håndkantslag til deres egne ambitioner.
Det vil være synd! Også for Danmark. Også vi har brug for venner. Derfor er det vigtigt, at Anders Samuelsen genopliver vor del af nattevagten og svarer positivt på det åbne brev fra de seks frivillige organisationer.
