Nilens dag blev fejret i Etiopien i skyggen af kampen om dens vand

nile-river
Thomas Jazrawi

Nilen er en berømt flod. Og den har sin egen årlige dag, hvor den fejres.

Det foregik denne gang i Addis Ababa med et hovedtema, der lyder “The Nile: Shared River, Collective Action”.

Samarbejdet mellem de forskellige nationer, som deler Nilen og dens indhold af rindende vand, har dog de seneste år været yderst vanskeligt. 

Det skyldes i særdeleshed den store dæmning, som Etiopien snart er færdig med at bygge. Grand Ethiopian Rennaissance Dam (GERD), kaldes den, og mens etiopierne er stolte af det store projekt, ser Egypten på med bemyret mine. 

Nilen flyder nemlig opad fra Vestafrika til udmundingen i Middelhavet. 

Den etiopiske dæmning, som skal sørge for energi til etiopierne, kan derfor gå hårdt ud over Egyptens vandforsyning. 

Læs mere om den alvorlige konflikt mellem Egypten og Etiopien om Nilens vand her: 

https://globalnyt.dk/content/droemmen-om-nilen 

Effektiv brug af vandet

Ikke desto mindre blev den livgivende flod, som jo har givet liv til civilisationer, fejret i sidste uge. Den etiopiske præsident, Mulatu Teshome, opfordrede til at bruge vandet mere effektivt. 

Et af de store problemer i områderne langs floden er fattigdom. 

“While the Nile is the longest river in the world, it is also one of the most water scarce,” lød det fra den etiopiske præsident, som fremhævede, at produktiviteten blandt landmænd ved floden er begrænset. 

Fejringen af den berømte flod i Etiopien foregik under Nile Bassin Initiative, hvor de relevante nationer har et forum til diskussioner om floden. 

Forummet rummer Burundi, DR Congo, Egypten, Etiopien, Kenya, Rwanda, Sydsudan, Sudan, Tanzania og Uganda.