Det er med meget små skridt, at parterne bevæger sig fremad i klimaforhandlingerne i Bonn.
Således lyder det fra flere sider efter en uges forhandlinger i den tyske by.
Der er særligt to emner, der optager mange sind under klimatopmødet: mere ambitiøse klimamål fra nationer, der kan indfri målet om at holde temperaturstigningen under 2 grader, samt en plan for den lovede klimastøtte til fattige lande.
Dialogen om de 100 milliarder dollar, som rige lande har lovet at levere fra 2020 er foreløbigt endt uden resultat.
“Det er meget trist at spørgsmålet om finansiering igen bliver til en stor konflikt. Alle er enige om at der er brug for handling, men så snart man begynder at tale om hvem der skal betale så bliver det tæt på umuligt at blive enige”, siger Mattisa Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, som deltager i konferencen.
Mål og midler hænger ikke sammen
Samtidigt anmoder de klimaskrøbelige lande alle nationer om at bidrage med mere.
“Vi kan alle gøre mere. 1,5 grader (målet om, at den globale temperatur ikke må stige med mere end 1,5 grader i dette århundrede, red) er fuldt opnåeligt, men det kræver mod og politisk vilje”, siger Loren Legarda, senator fra Filippinerne på vegne af Climate Vulnerable Forum, en sammenslutning af de mest klimatruede nationer.
Paris-aftalen har et mål om at temperaturstigningen i dette århundrede ikke må overstige 2 grader og helst ikke 1,5 grader, som der står i en bisætning.
Målet skal ifølge traktaten indfris ved hjælp af bidrag, som hvert land selv bestemmer. Desværre kan de samlede bidrag fra verdenssamfundet højst begrænse temperaturstigningen til et stykke over 3 grader i dette århundrede, så der er et stort gab mellem mål og midler.
Derfor skal der mere på bordet fra verdens nationer.
Klimastøtte bliver givet som lån
De fattige lande vil gerne vide, hvor meget de får i støtte, før de forpligter sig på øgede klimatiltag, men det er yderst vanskeligt at få konkretiseret klimafinansieringen.
“De rige lande har lovet at de skal levere 100 milliarder USD per år, som klimastøtte, fra 2020, men de mangler svar når de bliver spurgt om hvordan pengene skal findes. Realiteten er at der er brug for flere offentlige midler og det er der ikke mange af de vestlige lande, der vil give”, forklarer Mattias Söderberg.
Oxfam har netop offentliggjort en rapport, der viser, at stigningen i klimastøtte reelt sker på baggrund af lån. De offentlige midler øges stort set ikke.
Den samme konklusion kommer en nylig rapport om EU’s klimastøtte fra Folkekirkens Nødhjælp frem til.
“De rige lande siger at de lever op til tidligere aftaler om klimapenge, men samtidigt peger de fattigste ulandene på at det er eksisterende udviklingsbistand og at en pæn del af pengene skal betales tilbage med rente. Ulandene føler sig derfor snydt, og vil nu have tydelige rammer for hvordan aftalerne om klimapenge skal følges i fremtiden”, siger Mattias Söderberg fra Bonn.
Forhandlingerne fortsætter i næste uge. Næste stortræf under FN (COP24) foregår i den polske by Katowice i december.
