Hvis vi føler, at et andet individ gentagne gange behandler os uretfærdigt og pålægger os en urimeligt høj pris for at opnå meget små gevinster, vil vi til sidst reagere med vrede. Vrede er en forhandlingsstrategi, som er udviklet gennem evolutionen.
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal ph.d. fra Institut fra Statskundskab på Aarhus Universitet Miriam Lindner undersøge, hvordan ydmygelse og uretfærdig behandling af grupper i samfundet kan få individer i gruppen til at reagere med vrede og aggression, der i sidste ende kan udvikle sig til voldelig ekstremisme og dødelig terror.
”Vi mangler forklaringsmodeller, som fortæller, hvad der får nogle mennesker til at begå vold og måske slå ihjel på vegne af gruppen,” siger Miriam Lindner i en pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Vigtigt for at styrke forebyggelse
Nye forklaringsmodeller vil blandt andet kunne bruges af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Her oplever man netop, at fagprofessionelle i forebyggelsesindsatsen efterspørger mere viden om, hvorfor unge tiltrækkes af ekstremistiske miljøer, og hvordan forebyggelsesindsatsen bedst tilrettelægges med henblik på at tilbyde positive alternativer.
”Det kommende projekt vil kunne belyse et vigtigt aspekt af vores forståelse for individets veje til ekstremisme og forhåbentligt styrke forebyggelsesindsatsen,” siger souschef i centeret Stine Kjær Strohbach.
Typisk vil man inden for forebyggelse af for eksempel radikalisering arbejde ud fra en idé om, at de bliver overtalt til det.
”Men vi har ikke noget empiri, der understøtter det. Jeg tror ikke på, at folk bliver overtalt til at begå terror. Den ramme, jeg foreslår, tilbyder en alternativ forklaringsmodel,” siger Miriam Lindner.
Ydmygelser af danskere, amerikanere og egyptere
I projektet skal Miriam Lindner sammen med forskere fra Harvard University lave forsøg med helt almindelige mennesker fra Danmark, de amerikanske sydstater og Egypten.
Stederne er valgt ud fra en hypotese om, at vrede og aggression over ydmygelser og uretfærdigheder hurtigere udvikler sig i samfund, som har meget stærke æresprincipper.
Det har man i Sydstaterne og Egypten i modsætning til i Danmark.
Forskerne vil præsentere forsøgspersonerne for en række fornærmende udsagn og eksempler på uretfærdig behandling af den gruppe, forsøgspersonen identificerer sig med.
Herefter vil de se på, om folk er villige til at acceptere, at den, som har ydmyget gruppen, bliver straffet for eksempel med en lussing. Eller om folk selv vil være villige til at begå vold mod den, som har ydmyget gruppen.
”Forskningen kan give os en ny indsigt i, hvordan vores måde at omtale og behandle grupper i samfundet på kan indvirke på risikoen for ekstremisme, vold og terror,” siger Miriam Lindner.
Hun nævner som eksempel den måde, man i Danmark og mange andre lande i Europa omtaler og behandler muslimer.
”I Europa har vi meget fokus på islamistisk ekstremisme. Men voldelig ekstremisme er universelt og ikke et særligt regionalt fænomen. Vi mangler en universel forklaringsmodel til at forstå, hvad der driver folk til at begå vold på vegne af gruppen,” siger Miriam Lindner.