Fødselaren blev efter nogle år i Forsvarets Efterretningstjeneste knyttet til Det Udenrigspolitiske Selskab i 1984 som medlem af bestyrelsen. Han blev selskabets direktør 1987-2013 og derefter atter medlem af bestyrelsen (nu rådet for Det Udenrigspolitiske Selskab).
Selskabet er et uafhængigt forum for informeret debat om internationale forhold. Se også https://globalnyt.dk/content/charlotte-flindt-p-til-udenrigspolitisk-selskab
Fokus har siden starten i 1946 ligget på konflikter, internationalt samarbejde og sikkerhedspolitik, mindretal og menneskerettigheder.
I hans direktørtid blev selskabets tidsskrift “Fremtiden” fornyet og udkom i bogform fra 1988 under navnet “Udenrigs”, de første år med Vibeke Sperling og Tøger Seidenfaden som redaktører.
Møder og konferencer i Danmark blev fra 1989 suppleret med møder og seminarer på medlemsrejser i 43 lande, i hans tid rundt regnet 400 møder hjemme med 70 deltagere i snit og 500 ude med 75 deltagere i snit, skriver Berlingske.
Efter Klaus Carsten Pedersens pensionering for fem år siden fylder familien mere i hans liv. Der er også lagt en indsats i at renovere en gammel gård i Skåne, købt i 2013 som ferie- og fristed.