Isen i Arktis er så småt ved at trække sig tilbage på grund af klimaforandringer.
Det åbner muligheder og trusler. Helt nye mennskelige aktviteter kan true naturen, som hidtil har været nogenlunde uberørt.
Nu er Danmark sammen med de andre arktiske kystnationer blevet enige om en aftale, der skal sikre, at der ikke bliver fisket, før der er et overblik over fiskebestanden i havområdet.
Det skriver DR onsdag.
Samtidigt vil landene styrke samarbejdet om forskning i det kolde naturområde.
Område på størrelse med Middelhavet
Aftalen dækker et område i det centrale Arktis på 2,8 millioner kvadratkilometer, hvilket ssvarer til Middelhavets størrelse.
Danmark, herunder Grønland og Færøerne, har indgået aftalen sammen med Canada, Norge, Rusland og USA. EU, Island, Japan, Kina og Sydkorea har ligeledes sat en signatur på pagten.