NGO: Skibsfarten skal sænke farten til gavn for klima og hvaler

blue_whale_ship_strike_death
Thomas Jazrawi

Den internationale klimaaftale, Paris-aftalen, dækker ikke de klimaskadelige udledninger fra skibsfarten.

Til gengæld blev parterne under FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) i foråret enige om, at CO2-udledningerne til søs skal sænkes med 50% i 2050. 

Nu handler diskussionen om, hvordan det skal foregå. NGO’en Clean Shipping Coalition har et forslag: de kommercielle skibe skal sænke farten. 

En tidligere rapport fra den grønne organisation Transport and Environment har vist, at en hastighedsgrænse for skibe kan reducere klimabelastningen med en tredjedel. 

Færre uheld og mindre støjforurening

Derudover vil en lavere hastighed for skibene være godt for hvaler og delfiner. Det kan bl.a. betyde færre uheld, hvor skibene sejler ind i hvaler.

Det vil ligeledes lette støjforurening i verdenshavene, som  forstyrrer hvaler og delfiners kommunikation og immunsystemer, lyder det fra Clean Shipping Coalition. 

NGO’en har sendt forslaget ind til IMO, som i næste uge netop skal diskutere, hvordan målet om en reducering af udledningerne på 50% helt konkret skal indfries. 

Aftalerne har stor betydning for Danmark som en stor skibsfartsnation.