Det lyder næsten for godt til at være sandt: At man kan komme af med køkkenaffald og organisk skrald og samtidig omdanne det til bio-gødning, der er et stort og udækket behov for i Uganda.
Han har domicil i Skørping, men verden har været hans arbejdsplads, siden han som 17-årig gik til hånde på en farm i Namibia, og netop nu står han med det ene ben i Uganda.
”Vi er så heldige, at myndighederne i Iganga-distriktet er interesseret i at få etableret et bio-gødningsanlæg. Det omfatter seks produktionsenheder, der hver består af en 40-fods container til kompostering af affaldet, hvortil kommer det nødvendige maskineri og træning af folk”, forklarer han.
Han håber, at både aftale og finansiering af anlægget vil være på plads i løbet af det forestående besøg i Uganda.
Anlægget skal etableres på Iganga Waste Managements område, hvor bønderne så kan købe den producerede, biologiske gødning, oplyser han. Det er op til bøndernes egen organisation at sørge for etablering af en købs- og distributionskæde. Det finansielle behov for etablering af hele anlægget anslår han til cirka tre millioner kroner.
Kaffeskal-komposteringen måtte opgives
Der er ikke noget nyt i at omdanne affald og organisk skrald til bio-gødning. Der er mange anlæg i Europa, og også i Uganda har man været på vej med at omdanne skallerne fra kaffebønner til gødning.
Det var et projekt, som Jørgen Løgstrup også var initiativtager til, og som han ventede sig meget af. Mulighederne synes næsten uendelige, da Uganda er storproducent af kaffe. Bønnerne skal afskalles/ tærskes af, og bliver skallerne komposteret ved høj temperatur, kan de blive til bio-gødning, rig på kvælstof og fosfor.
Kaffehusken skal varmes op til min. 70 gader, for at eventuel sygdom i skallerne dræbes. Kontrol med temperaturen er nødvendig, hvis man ikke efterfølgende skal sprede sygdom.
Desværre måtte projektet lukke efter de økonomiske bagmænds konkurs.
”Jeg er rigtig ærgerlig over, at kaffeskal-komposteringen måtte opgives. Der er her et stort potentiale, som er uudnyttet”, siger han og håber for de ugandiske kaffebønders skyld at projektet genoptages.
”Men nu gælder det affaldet i Iganga”, understreger Jørgen Løgstrup, der ofte kaldes en bio-ildsjæl, som det er svært at bremse.
Rensning af olieslam og grønne ørkener
Transform af 1994 har også udfoldet sig i det hjemlige, nemlig med komposteringsanlæg til rensning af slam og affald i Dragør, ligesom han med brug af naturens egne processer i grønne planter sørgede for rent luft i en svensk skole.
Skal man tro Jørgen Løgstrup, synes der ikke grænser for, hvad man kan rense ved at basere sig på naturens egne processer: Luft, vand og jord og tilmed få ekstra udbytte af det.
Han har hidtil savnet forståelse for, at tekniske løsninger ikke altid er sagen og kan gøre mere skade end gavn.
”Heldigvis ser det lysere ud nu”, siger han.
Klimaændringerne og behovet for mere rent drikkevand og flere afgrøder til at mætte en stigende befolkning i verden har forstærket fokus på de biologiske processer.
Iganga-distriktet har 544.100 indbyggere anslår Uganda Bureau of Statistics og er kun et af Ugandas i alt 111 distrikter.
Jørgen Løgstrup er fortrøstningsfuld. Han ser flere distrikter følge efter.
