De fleste fattige lande er meget optaget af den stærkest mulige indsats mod klimaforandringer.
Men de fik ikke et ben til jorden under massivt pres fra to rige og mægtige nationer.
USA og Saudi-Arabien satte begge tommelskruerne på de fattige lande, men de gjorde det på forskellig vis.
Dert skriver Saleemul Huq. Han er fra Bangladesh, direktør i ICCCA ,ekspert ved IEED samt medforfatter på rapporter fra FN’s Klimapanel.
Han skriver i en kommentar på Thomson Reuters Foundations News, at der blev gået hårdt til mange af de fattigste lande ved klimatopmødet i Polen denne december.
De to lande var bl. a. med til at forhindre tekst om, at en rapport fra IPCC om faren ved at overskride en temperaturstigning på 1,5 grader blev budt velkommen.
Bilaterale møder og bevidste forsinkelser
USA brugte primært bilaterale møder forud for topmødet, hvor stormagtens “røde linjer” blev præsenteret og der blev advaret om ubehagelige konsekvenser ved at overskride dem.
Sauditerne brugte en taktik om at forsinke og udskyde ved at starte diskussioner om alt mellem himmel og jord for at trække diskussionerne i langdrag. Engang har det arabiske kongedømme endog nægtet godkendelse af en dagsorden i flere dage, skriver Huq.
Denne gang blev topmødet en dag forsinket, og det er et stort problem, da mange af de delgerede fra de fattige lande må tage hjem, når den planlagte tid er udløbet.
Saleemul Huq har selv været rådgiver for gruppen af de mindst udviklede lande (LDC-gruppen), og han påpeger, at den eneste grund til, at landene var i stand til at stå imod presset i Paris i 2015 var fordi de stod sammen.
Det var her, at Paris-aftalen blev vedtaget, og her blev målet om at stræbe efter at holde temperaturstigningen under 1,5 grader inkluderet i klimapagten efter hårdt arbejde.
