Der er tale om garantier for 75 millioner euro og en landbrugsfond for småfarmere til en værdi af 45 millioner euro (henholdsvis 560 millioner og 336 millioner danske kroner).
“Det er derfor, jeg foreslog en ny Afrika-EU alliance for Bæredygtige Investeringer og Jobs, for at støtte både europæiske og afrikanske investeringer og skabe 10 millioner jobs i Afrika i de næste fem år. Nu gør vi ordene til handling ved allerede at starte en række initiativer for at bringe vores ambitioner til live”, fortsætter han.
“Ikke behov for godgørenhed”
“Vi må investere mere i dette store og noble kontinent. Afrika har ikke behov for godgørenhed. Det har behov for sande og retfærdige partnerskaber”, sagde kommissionsformanden ved den lejlighed.
Forventningen er, at de 75 millioner euro i garantier skaber investeringer for ti gange så meget til entreprenører. Der er tale om, at garantierne er sat for at dække eventuelle tab for investorer. Med summen regner EU med at skabe 800.000 jobs.
De 45 millioner euro i landbrugsfonden skal efter planen tiltrække investeringer for 200 millioner Euro og gavne 700.000 småbønder.
Begge beregninger fremgår af EU’s pressemeddelelse om initiativet.
Fire nøgleområder