NGO med danske rødder åbner center for miljømærkning i Indien

fsc-forest_for_all_forever
Thomas Jazrawi

Nu bliver det nemmere for virksomheder og andre organisationer at få råd og vejledning om miljømærker i Indien og Sydasien. 

NEPCon starter det nye år med at præsentere et nyt center i New Delhi.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse tirsdag. 

NEPCon startede som en lille dansk NGO i Aarhus i 1994, men er nu blevet en stor international organisation, der fremmer certificeringer som eksempelvis FSC-træ og Rainforest Alliance’s mærke for bæredygtig landbrug. 

Vigtig region

Nu er der altså et oprettet et center, der skal servicere Sydøstasien.

“Vi ser frem til at styrke vores indsats i Sydasien”, siger direktør for NEPCom, Peter Feilberg, og fortsætter: 

“Regionen er et vigtigt globalt område i forhold til anvendelse af land, både for land- og skovbrug, og vi ser frem til at arbejde med klienter for at hjælpe dem med at opnå alle fordelene ved deres engagement i at anvende bæredygtige metoder så vel som at fortælle deres bæredygtige historier til verden”. 

NEPCom forventer at udvide deres tilbud om grønne certificeringer i regionen til bla. palmeolie, biomasse fra bæredygtige kilder, tømmer og bæredygtig turisme.