Lars Løkke Rasmussens nytårstale fik umiddelbart mange kritiske kommentarer, men af meget forskellig karakter:
Man vinder ikke et valg ved at tale om internationale spørgsmål. Man skal tale om noget konkret nærværende!
Mange spørgsmål blev slet ikke behandlet, vi hørte intet om hvidvaskskandalen, og hvor var kritikken af finanssektoren?
Hvad er det for en politik, den regering, han står i spidsen for, fører? Den følger ikke, hvad han prædiker!
Jeg er langt hen ad vejen enig i kommentarerne. Og så alligevel ikke.
For det første er jeg sikker på, at de samme kritiske kommentatorer ville have kritiseret ham, hvis han slet ikke havde omtalt de internationale udfordringer og udelukkende koncentreret sig om de spørgsmål, som partistrategerne ville sige, kunne sikre stemmer til Venstre ved det kommende folketingsvalg.
Jeg synes, statsministeren skal have tak for, at han benyttede lejligheden til klart og utvetydigt at sige til befolkningen, at et lille land som Danmark med mindre end en promille af jordens befolkning og med en stor udenrigshandel har stor gavn af et forpligtende internationalt samarbejde. Han skal samtidig have tak for at understrege, at mange problemer ikke kan løses på nationalt plan, men kun på internationalt plan, f.eks. klimaudfordringen.
Han skal også have tak for, at han så utvetydigt understregede betydningen af, at Danmark efterlever konventioner om menneskerettigheder, især på et tidspunkt, hvor gruppeformanden for det største oppositionsparti offentligt udtaler: ”Vi har rodet os ind i alle mulige domstole og konventioner, og det bliver vores opgave at rode os ud af dem igen”. Udtalelser der er fremsat uden at det har fået konsekvenser for ham.
Statsministeren har også ret i, at man bør lære af historien. Til maj skal vi have valg til Europa-Parlamentet, og vi vil da høre, at Danmark har afgivet suverænitet. Det er korrekt. Men tænk på 30’erne da Danmark i princippet havde sin fulde suverænitet. Det har vi ikke i dag, men mon ikke vores sikkerhed trods alt er bedre?
På baggrund af statsministerens understregning af, at det internationale samarbejde er så afgørende for at varetage Danmarks interesser, savnede jeg nogle bemærkninger om, hvilke krav det stiller til den danske udenrigstjeneste.
Netop for et lille land er det vigtigt at være velorienteret om forholdene i verden og at være klar på hvilke alliancemuligheder, Danmark har. Her betyder såvel kvantitet som kvalitet af udenrigstjenesten noget. Desværre har vi i de senere år under skiftende regeringer kun set nedskæringer. I en meget turbulent tid, hvor man ikke kan ”køre på automatpilot”, er der tværtimod behov for det modsatte.
Danmark har mange dygtige diplomater. Dem skal vi have flere af.
Per Bo er formand for Globale Seniorer
