I forskningsprojektet ”Agenda Setting in the United Nations General Assembly” skal forskere med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skabe ny viden om, hvad der foregår i kulisserne, når FN’s Generalforsamling vedtager resolutioner og former verdenssamfundets officielle politiske holdning.
Det er en viden, der er interessant for alle aktører, som arbejder i FN’s Generalforsamling, men også for de enkelte landes regeringer, der kan få en større forståelse af meningsdannelsen i FN.
”Det vil give os et nyt indblik i de internationale relationer, hvor stabile de faktisk er, og hvordan de ændrer sig over tid”, fortæller leder af forskningsprojektet Daniel Finke, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab, i en pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond, der støtter projektet.
Mogens Lykketoft: Viden, vi normalt ikke har adgang til
Ifølge Mogens Lykketoft, som er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tidligere formand for FN’s Generalforsamling, er forskningsprojektet meget relevant:
”FN’s generalforsamling er summen af alverdens regeringer – og af hvordan de cirkler omkring de store spillere. Udviklingen i prioriteter og alliancer giver et godt billede af, hvordan verdenssamfundet udvikler sig. På godt og ondt. Derfor er dette forskningsprojekt særdeles interessant og kan give en spændende ny viden, som vi normalt ikke har adgang til”, siger han i pressemeddelelsen.
I projektet skal forskerne gennemgå taler og resolutionsforslag inden for nedrustning, økonomi, menneskelige og kulturelle spørgsmål fra 1991 og frem til i dag.
De undersøger, hvilke lande der står sammen bag forslag til resolutioner, og hvordan netværk og koalitioner mellem landene i FN’s Generalforsamling ændrer sig over tid.
Klimaspørgsmål samler opbakning
Forskerne kan også identificere emner, som over tid får mere og mere opbakning i FN’s Generalforsamling – for eksempel begynder flere lande at stå bag resolutionsudkast vedrørende klimaspørgsmål op gennem 1990’erne, 2000’erne og 2010’erne.
”Og i løbet af de senere år kan vi se, at privatlivssikkerhed i en digital tidsalder får mere vægt”, fortæller Daniel Finke.
