At arbejde for Amnesty er ikke kun et job. Mange ansatte har en dyb tro på organisationens mission og går meget højt op i deres arbejde. De beskriver deres arbejde som et kald og som noget, der giver dyb mening for dem.
Det fremgår af en rapport, som Amnesty International har udarbejdet om arbejdsmiljøet internt i organisationen.
Men der er en alvorlig bagside ved arbejdet, som ofte lægger stort pres på de ansatte. Der er eksempler på en skadelig ledelseskultur, og knap fire ud af ti (39%) har oplevet mentale eller fysiske lidelser på grund af arbejdet.
I nogle tilfælde er arbejdsmiljøet beskrevet som direkte ”giftigt”, er en betegnelse, som flere af de adspurgte ansatte bruger, lyder det i rapporten.
Også ordene ”fjendtlighed”, ”mangel på tillid” og ”mobning” går igen, fremgår det af den interne rapport.
Udløst af selvmord
Rapporten peger også på de ansattes risiko for at opleve såkaldt sekundær stress eller traumer på grund af hændelser, de ansatte har været ude for i forbindelse med arbejdet.
Initiativet til at udarbejde rapporten om arbejdsmiljø kommer efter, at to ansatte i organisationens internationale sekretariat tog deres liv i sommeren 2018. En af dem efterlod et selvmordsbrev hvoraf det fremgik, at stort arbejdspres var en kraftigt medvirkende faktor i selvmordet.
Det fik Amnesty til at udarbejde rapporten om arbejdsmiljøet. Den peger også på, at selv om organisationen har gjort forsøg på at støtte op om sine ansatte og blandt andet har ansat rådgivere til at tage sig af medarbejderne, er det ikke tilstrækkeligt til at opfylde behovet blandt den samlede stab.
Også problemer i Danmark
Hun peger på, at der er tale om problemer, der kan findes på mange arbejdspladser rundt om i samfundet, men erkender, at organisationen også i Danmark har haft enkelte problemer med arbejdsmiljøet.
”Vi er ikke perfekte”, siger Trine Christensen til dr.dk og nævner, at den danske afdeling for år tilbage har været nødt til at fyre en medarbejder grundet adskillige beskyldninger om sexchikane.
Hun tilføjer, at organisationen løbende arbejder på at forbedre arbejdsmiljøet, som har givet flere ansatte stress.