Helt almindelige civile afghanere bliver fortsat angrebet, misbrugt, fordrevet og nægtet deres grundlæggende rettigheder, lyder det fra Norsk Flyktninghjelp i en meddelelse torsdag.
Et stort antal civile er fordrevet på grund af en af intensiveret konflikt i Afghanistan i de første uger af 2019, siger organisationen.
”Mens den internationale opmærksomhed er fokuseret på de meget velkomne fredsforhandlinger, har jeg i de seneste dage mødt utallige afghanske kvinder, mænd og børn, der er flygtet fra luftangreb, krydsild og militære offensiver i Central- og Sydafghanistan,” siger generalsekretær Jan Egeland, der i øjeblikket besøger landet.
Han tilføjer, at mange af de seneste dødsfald som følge af krigen i Afghanistan er sket i svært tilgængelige områder, hvor de få humanitære grupper i forvejen er overbelastet.
Færre får hjælp
Desuden kunne der være noget der tyder på, at der når mindre humanitær hjælp frem til de fordrevne. Ifølge Norsk Flyktninghjelp fik næsten halvdelen af de fordrevne personer i 2012 hjælp. Men fem år senere får kun en fjerdedel hjælp udefra, viser Norsk Flyktninghjelps undersøgelse.
Det, som Norsk Flyktninghjelp betegner som en ”tiltagende forsømmelse af konfliktofre” er fortsat i 2018. Det var et af de mest dødbringende år i det seneste årti med over 8.000 dræbte eller sårede mennesker.
”Alle de civile, jeg mødte i konfliktramte Uruzgan og Kandahar, udtrykte en dyb længsel efter fred efter generationer af meningsløs og blodig krig. Afghanerne på landet, hvoraf mange lever i fattigdom, har oplevet frontlinjerne skifte i årtier og længes efter sikkerhed samt en mulighed for at vende tilbage til deres lande og genoptage deres liv og levned. Samtidig beder de om, at fremskridtene med udenlandsk bistand skal sikres, og at alle de uopfyldte løfter om uddannelse, sundhed og udvikling ikke bliver glemt, når de udenlandske styrker gør sig klar til at forlade landet,” siger Egeland.
Civile ønsker et almindeligt liv
Norsk Flyktninghjelp arbejder blandt andet på at demilitarisere skoler, efter at cirka 1150 skoler blev angrebet eller besat i 2018. Det betyder, at yderligere en halv million børn nu kan slutte sig til det stigende antal børn uden uddannelse.
”Mazullah, en fordrevet far til fem, som jeg mødte i Kandahar, kan ikke længere gå på grund af et luftangreb i hans hjem, efter at talibanstyrker havde overtaget hans landsby. Hans ønske er, at hans sønner og døtre kan få den uddannelse og det liv, han og hans kone blev nægtet. Med håbet om, at der bliver indgået en fredsaftale blandt de væbnede mænd, er tiden nu inde til at øge støtten til det voksende antal krigsofre,” siger Egeland.
”Lande, der har været involveret i krigsførelse, må ikke vende ryggen til de civile, der har udholdt 40 år med vold, lyder det fra generalsekretæren.
