Det tidligere så stabile Burkina Faso er kastet ud i en humanitær krise af hidtil uset format. Flere end 70.000 er flygtet fra deres hjem siden nytår. I alt er flere end 100.000 på flugt, rapporterer OCHA, der er FN’s organisation for koordination af nødhjælp.
Det er angreb fra islamistiske grupper og modvold fra militæret, der til tider rammer civile, i landets nordøstlige regioner og voldelige opgør mellem etnisk grupper, der har sendt de mange på flugt.
Grupperne er nok islamistiske i deres udtryk, men det er langt fra kun religiøse årsager til deres ageren. Mange i landets yderdistrikter er frustrerede over manglende udvikling og en følelse af at blive ladt i stikken af landets regering og bedrestillede områder.
Dertil kommer, at hele Sahelregionen plages af tørke og det mindsker udbyttet fra landbruget og lægger dermed pres på fødevaresikkerheden. Tørken gør også, at hyrdefolk søger mod nye græsningsområder med deres dyr, hvilket ofte fører til konflikt med de fastboende i områderne.
Stort behov for hjælp
FN’s nyhedsservice kalder krisen for en ”full blown” humanitær krise.
Udover de 100.000 internt fordrevne vurderer OCHA, at 1,2 millioner mennesker i landets fire nordøstlige regioner, Sahel, Nord, Centre-Nord og Est, har brug for humanitær hjælp.
Hjælpen er i gang og myndighederne får assistance af FN og flere humanitære organisationer. Det vurderes at der i år er brug for 100 millioner dollars til hjælpeindsatsen.
Landet har godt 20 millioner indbyggere. Fire du af ti i lever i ekstrem fattigdom og det anslås fra FN’s side, at flere end 670.000 er i risiko for at mangle mad. 130.000 børn har risiko for at blive fejlernæret i år.
I de berørte områder er flere end 1.100 skoler blevet lukket og det betyder at omkring 150.000 børn for tiden ikke har adgang til uddannelse.
Mange sundhedsklinikker er også lukket eller kører på vågeblus. Det betyder, at 120.000 mennesker ikke har adgang til de mest basale sundhedsydelser.
Landet i forvejen omkring 25.000 flygtninge fra nabolandet Mali.
Lovløs region
Sahelregionen har været præget af lovløshed og ekstremistisk motiveret vold siden 2011, hvor Libyens sammenbrud sendte store mængder våben og mange kamphærdede lejesoldater, der havde kæmpet for Libyen, ud over hele regionen.
Det førte til en kraftig stigning i angreb fra islamistiske grupper i det nordlige Mali, hvilket kastede hele landet ud i en alvorlig humanitær og politisk krise. FN har i dag en stor fredsbevarende mission i landet og Frankrig har i flere år haft kamptropper i landet for at bekæmpe de væbnede grupper. Den danske regering har besluttet at sende danske militærhelikoptere til Mali som støtte for det franske militær.
En andet sted, der lider under de strømmen af våben og våbenføre mænd fra Libyen er det nordlige Nigeria og flere tilstødende områder i nabolandene. Her hærger gruppen Boko Haram og det har medført at dele af området er i regulær krigstilstand.
Compaore sikrede stabilitet
Der er i hvert fald tre voldlige, islamistiske grupper i landet. Det er Ansarul Islam, Nusrat al-Islam, officielt kendt som Jama’a Nusrat ul-Islam wa al-Muslimin’ (JNIM) og Islamisk Stats lokale aflægger, Islamisk Stat i Stor-Sahara.
Ifølge tænketanken International Crisis Group blev de islamistiske grupper tidligere holdt i skak af aftaler med forhenværende præsident Blaise Compaore. Men han blev væltet af en folkelig opstand i 2014 og siden da er aftalerne smuldret.
