Navnet Gandhi sidestilles ofte med den indiske frihedsbevægelse og kampen mod den britiske kolonimagt. Navnet Gandhi går også i lige linje tilbage til Jawarharlal Nehru, som var med til at sikre indisk selvstændighed i 1947, hvor han blev Indiens første premierminister. I de senere år er navnet Gandhi blevet symbolet på Indiens inkluderende, politiske kultur gennem prominente premierministre som Indira Gandhi og Rajiv Gandhi.
Og så er der Rahul Gandhi. Oldebarn af Nehru, barnebarn af Indira Gandhi og søn af Rajiv Gandhi. Han er født ind i en fornem, indisk overklassefamilie, der generelt har været influeret af britisk sprog og kultur med uddannelser fra prominente britiske universiteter, som kun er de få forundt.
Rahul Gandhi er ingen undtagelse. Som fjerde generation i Gandhi/Nehru dynastiet er han Kongrespartiets premierministerkandidat ved det igangværende valg i Indien, men han er langt fra den politiske karakter, som både hans oldefar Nehru, hans farmor Indira Gandhi og hans far Rajiv Gandhi var.
Rahul Gandhi med søsteren Priyanka Gandhi, der for nylig også er gået ind i politik i forbindelse med det indiske valg.
Foto: Atul Loke/Getty Images
”Han stiller op for at blive valgt til premierminister, men han bliver ikke betragtet som nogen vældig stærkt kandidat,” siger udviklingsforsker og tidligere seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Steen Folke og tilføjer:
”Han er heller ikke nogen særlig god taler eller agitator, men han er en sympatisk fyr.”
Rahul Gandhi er tumpet
Den observation er tidligere forsker ved Nordic Institute of Asian Studies, Stig Toft Madsen, enig i.
”Rahul Gandhi er ikke så flamboyant som Modi, og han har været enormt dårlig til at fænge folk,” siger han og fortsætter:
”Det siges, at Rahul Gandhi ikke er for klog. Hans image er, at han er en tumpe, der ikke kan lede så stort et land.”
Rahul Gandhi har ifølge både Stig Toft Madsen og Steen Folke været vakkelvorn og tvivlende på, om han skulle gå ind i politik. Hvorvidt det er hans manglende politiske evner, eller det faktum at både hans far og farmor blev myrdet, mens de sad på posten som premierministre, er uvist.
Når Kongrespartiet alligevel satser på Rahul Gandhi som premierministerkandidat, er det et udtryk for sikkerhed.
”Han kommer fra en slægt, som er berømt for sin intelligens med Nehru i spidsen, som var enormt dygtig. Rahul Gandhi har ikke de store organisatoriske evner, men de har ikke kunne finde ud af at få en anden, så Kongrespartiet tager det sikre valg og holder sig inden for dynastiet,” siger Stig Toft Madsen.
Men det kan være et politisk selvmål, mener han.
”Hvis det var mig, der skulle vælge, så ville jeg lede efter en anden, for Rahul Gandhi virker inkompetent i forhold til så mange andre politikere,” siger Stig Toft Madsen og uddyber, at det uden tvivl vil afholde dele af den indiske befolkning fra at stemme på ham og Kongrespartiet.
Kongrespartiet appellerer til bønderne
Historisk set udspringer Kongrespartiets politiske værdier af socialisme. Nehrus vision var udvikle Indien som et selvstændigt socialistisk samfund, men de værdier er gradvist forsvundet og har udmøntet sig i den politisk inkluderende kultur, der er en del af Indiens identitet i dag.
”Kongrespartiet har en klarere social profil end BJP. Det har et image om at gøre mere for de fattige, og på den måde prøver de at appellere til bønderne og komme dem i møde ved at forbedre deres vilkår med forskellige former for subsidier,” lyder det fra Steen Folke.
Det bedste, Kongrespartiet har opnået i kampen mod fattigdom i Indien er ifølge Steen Folke deres ’Rural Employment Guarantee’-program, som de indførte for 15 år siden. Programmet giver fattige på landet, som ikke har noget at leve af, 100 dages betalt offentligt arbejde på for eksempel miljøprojekter eller vejprojekter. Ifølge Steen Folke har programmet sikret 50 millioner menneskers overlevelse og er dermed et af det mest perspektivrige politiske projekter, som partiet nogensinde har indført. Trods skiftende regeringer eksisterer programmet endnu.
Mange af Indiens bønder udgør den fattigste del af befolkningen. Landbruget er generelt blevet forsømt i mange årtier af skiftende regeringer, men ved dette valg har både Kongrespartiet og BJP sat fokus på bedre vilkår for bønder og landbruget.
Foto: Tim Graham/Getty Images
Kongrespartiet og Gandhi/Nehru-familien har desuden traditionelt set haft et godt forhold til den muslimske minoritet i Indien. Gennem deres inkluderende perspektiv har de derfor i høj grad været skaberne af det nuværende indiske samfund.
”Kongrespartiet har skabt en sammenhængskraft ved at anerkende og give plads til forskellige grupper under et demokratisk system, og det har vist sig at være succesfuldt, for det er det samme system, der eksisterer i dag,” lyder det fra Stig Toft Madsen.
Gandhi vil bevare den inkluderende linje
Premierminister Narendra Modi vil udfordre det etablerede system gennem øget fokus på hindunationalisme, hvis han vinder. Hvis det derimod lykkedes Rahul Gandhi og Kongrespartiet at vinde regeringsmagten, så vil det være en sejr til det system, de har opbygget gennem mere end 70 år.
”Kongrespartiet vil gå i en retning, der bevarer Indiens forfatning. Partiet slår stadig på, at Indien skal være et sekulært samfund, hvor der er plads til muslimer, kristne og andre minoriteter,” siger Steen Folke.
Derfor vurderer Stig Toft Madsen også, at mange vil være lettede, hvis Rahul Gandhi vinder valget.
”Hvis Gandhi vinder, vil der ikke være en heksejagt mod den muslimske minoritet. De vil føle sig sikrere i deres tilstedeværelse, og de behøver ikke tænke over, om de kommer til at sige noget anti-hindu, der kan tolkes som oprørsk,” siger han.
Selvom valget kun er i sin spæde begyndelse, så er flere eksperter og tidlige meningsmålinger enige om, at Narendra Modi vinder.
