WHO’s beslutning om eliminering blev truffet efter antallet af mæslingetilfælde var reduceret betydeligt siden 2000 – og dermed også dødeligheden af sygdommen. Fremskridtene fortsatte i de følgende år, og i 2017 var antallet af mæslingetilfælde faldet med hele 83 procent siden år 2000. Antallet af mæslingedødsfald faldt med 80 procent i samme periode.
Allerede året forinden, i 2016, erklærede WHO, at mæslinger var elimineret på det amerikanske kontinent sammen med rubella (røde hunde). Sammenhængen skyldes at den vaccine man bruger i mange lande beskytter mod både mæslinger og rubella. Derfor er rubella ligeledes blevet elimineret i mange andre lande.
Men ak!
Siden er det imidlertid gået dramatisk tilbage – antallet af mæslingetilfælde og mæslingeepidemier har været drastisk stigende, og stigningen fortsætter i 2019. Alene de første 3 måneder i år har der været en tredobling af antallet af tilfælde: Fra 28.124 i de første 3 måneder af 2018 til 112.163 tilfælde i samme tidsrum i 2018.
WHO skønner desuden, at det endelige tal bliver meget højere. Det skyldes dels, at mindre end hvert tiende tilfælde faktisk rapporteres, dels at en del lande endnu ikke har indrapporteret deres data.
Overalt i verden har der på det seneste været store epidemier af mæslinger. Det gælder i Etiopien, Filippinerne og Ukraine, hvor mange er omkommet som følge af sygdommen, især småbørn.
De fattige dør eller bliver varigt skadet
I 2017 anslog WHO at ca. 110.000 mennesker døde af mæslinger verden over, og det er derfor sandsynligt, at også dette tal vil stige proportionalt med stigningen i antallet af syge. Dødshyppigheden kan være op til 10 procent i lande med underernæring og svage sundhedssystemer, mens den i rige lande, som for eksempel USA, er én procent.
Næsten hver tredje smittede får komplikationer som diaré, mellemørebetændelse elle lungebetændelse. Lungebetændelse er den hyppigste årsag til den dødelighed mæslinger forbindes med. Mindre end 1 procent får komplicerende hjernebetændelse, synsnedsættelse og døvhed, men disse får ofte varige følger i form af hjerneskader og sansedefekter. Komplikationerne er hyppigst hos børn under fem og hos voksne.
Uhyre smitsom
Vaccinationer har generelt været afgørende for, at børnedødeligheden er faldet markant i den tredje verden. Derfor er en af de bedste investeringer, et sundhedsvæsen kan foretage, netop vaccination mod mæslinger.
I dag har 85 procent af verdens børn fået én dosis mæslingevaccine, men denne procentdel er ikke steget i de seneste år. Kun 67 procent har fået to doser, som er nødvendige for at sikre fuld og livslang beskyttelse mod sygdommen – sådan som vi får det i Danmark med MMR vaccinen.
Udviklingen er et kæmpestort tilbageskridt for kampagnen mod mæslinger, og den overordnede lektie er, at elimination af sygdommen er vanskeligere, end man troede, da målet blev sat. Som anført ovenfor er det ikke lykkedes at bringe vaccinationsdækningen over 85 procent for første vaccination. Dette er ikke nok til at stoppe mæslinger, som er en uhyre smitsom sygdom.
For det første fordi 15 dermed er ubeskyttede. For det andet fordi en mindre procentdel – afhængig af barnets vaccinationsalder – ikke udvikler antistoffer mod sygdommen. Det skyldes, at de stadig har antistoffer i blodet fra moderen og disse blokerer for dannelsen af barnets egne antistoffer. Disse antistoffer forsvinder gradvist i løbet af det første leveår, og det er grunden til, at man anbefaler endnu en dosis efter ét årsalderen. Stort set ingen, der har fået to doser, kan få sygdommen.
Ingen risiko for autisme
Dertil kommer den stigende modstand mod at få sine børn vaccinerede – det man kalder antivaxxbølgen. En af årsagerne til denne modstand var en mistanke i 1990’erne om at vaccinen kunne forårsage autisme. Påstanden er siden blevet bevist som forkert, blandt andet på grund af solid dansk forskning.
Alligevel har modstanden mod vaccination bestået på grund af fejlinformation og sekterisk ideologi. De mange børn, som dermed unddrages beskyttelsen, udgør et slags reservoir for sygdommen. Når et barn – eller en voksen – får mæslinger, kan virus hurtigt og effektiv sprede sig, fordi flere individer i omgivelserne er uvaccinerede.
Jo flere år der går, hvor antallet af uvaccinerede (og undervaccinerede) akkumuleres, jo større er risikoen for et udbrud, og jo alvorligere bliver det. Af samme grund ser man at sygdommen nu rammer ældre aldersgrupper og derfor ses de nye epidemier især på kaserner, kostskoler og lignende, hvor mange voksne lever tæt sammen.
Med andre ord har antallet af ubeskyttede været stigende over hele verden gennem mange år, enten fordi forældre fravælger denne beskyttelse (især i i-lande) eller fordi sundhedsvæsenet ikke når ud til svært tilgængelige befolkningsgrupper (især i udviklingslande). Scenen har været lagt tilrette for den opblussen man nu ser.
Trump måtte skifte mening
Også det amerikanske kontinent oplever nu mæslinger i alle lande, og i USA er antallet af tilfælde det højeste i 25 år. Præsident Trump var for eksempel mangeårig modstander af vaccinen. I 2014 udtalte han således: ”Healthy young child goes to doctor, gets pumped with massive shots of many vaccines, doesn’t feel good and changes – AUTISM!”
I lyset af den nye situation har han imidlertid skiftet standpunkt: “They have to get the shots. The vaccinations are so important. This is really going around now. They have to get their shots,” sagde Trump til pressen i det Hvide Hus for får uger siden.
I hele verden drejer det sig nu om at få vaccinationsdækningen op. Man skal nå ud til alle de børn, man ikke når i dag, og man skal overbevise vantro forældre om, at det er uansvarligt overfor deres børn og deres nærsamfund ikke at lade børnene vaccinere.
Den nuværende opblussen vil gradvist dø hen – men det gælder om at forhindre den næste.
