En million palæstinensiske flygtninge kan snart være uden mad

gettyimages-524656260_nurphoto_gaza
Hver anden af Gazas to millioner indbyggere er afhængige af hjælp fra UNRWA.
Foto: NurPhoto/Getty Images (arkiv)
Forfatter billede

Det har ramt hårdt, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på året besluttede at trække den amerikanske bistand på 300 millioner dollars til FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA.

Organisationen har nu vanskeligt ved at udføre sit humanitære arbejde med uddeling af mad til palæstinensiske flygtninge i Gaza, Libanon, Jordan og Syrien. Det fortæller Mattias Schmale, der er operativ chef for UNRWA i Gaza, til det svenske magasin OmVärlden.

”Det mest akutte er den humanitære støtte med mad. Men også vores kernevirksomhed, uddannelse og sundhed, er under hårdt pres”, siger han.

Blandt andet er halvdelen af Gazas befolkning – én million mennesker – afhængige af mad fra UNRWA.

Men om nogle uger er de penge, der er brug for i madprogrammet, brugt, selv om en række lande, heriblandt de rige golfstater, skød 200 millioner dollars i budgettet.

Det er ikke første gang, at UNRWA står over for en finansiel krise. Men det, der adskiller denne krise fra tidligere, er omfanget samt et nyt politisk klima – stærkt påvirket af Trump-administrationen – hvor bistanden er knyttet sammen med politiske betingelser, skriver OmVärlden.

Læs hele artiklen her